lørdag den 24. maj 2014

Bali 2014

Så er vi tilbage fra ferie på Bali og den har været helt fantastisk og selvfølgelig alt for kort :O)
Det er virkelig blevet koldt her i Australien, vinteren er kommet og vi er nede på et par og 2o grader i løbet af dagen, med en god blanding af regn, blæst/storm og sol. Så vi fryser. Uggs er fundet frem og de tykke strik trøjer lige så.

Lige nu sidder jeg og drømmer mig tilbage til det her sted, bare en uger mere. Please...!!! :O)

Vi mødtes med vores venner, som bor i Bangladesh og det var et længe ventet gensyn. For sidst jeg så Emma, var da vi mødtes på tøsetur i Singapore og på det tidspunkt var hun gravid. 
Så vi skulle møde denne charmetrold og det havde vi virkelig set frem til.
Christoffer forstår at gøre sig til for kameraet :O)

En gåtur på ca. 2 minutter langs med vandet fra vores hotel og man kom til denne cafe/legeplads. Den var et hit!!

Det meste af ferie blev brugt ved poolen eller ved vandet. Det var ren afslapning og drenge elskede det 
Elliot i fuld spring :O)

Tristan der mener at et sugerør kan bruges som kikkert :O)

En uge mere ville absolut ikke være dårligt :O)

fredag den 2. maj 2014

Snart weekend...

.... og det glæder jeg mig til.
Bastian har været i Korea de sidste 9 dage. Så jeg glæder mig virkelig til denne weekend. Vi har en masse ting der skal ordnes i huset og ting der skal købes ind inden vi tager til Bali næste uge. 
Jeg glæder mig som et lille barn til at komme afsted. Det er vist ved at være godt tiltrængt til ferie.
Sidst vi havde ferie var i maj sidste år, hvor vi faktisk også var på Bali.
Det er ikke andet end en flyvetur på 3 1/2 time, så det er jo lige til at klare.
En ekstra bonus er at vi skal mødes med Familien Rosenfeldt Jensen. Glæder mig så meget til at møde Christoffer og få lidt alene tid med Fru Jensen. Det bliver så godt.
Forhåbentlig det vil kunne give mig lidt energi og overskud, så jeg kan komme igennem de næste par måneder.

For jeg kæmper som en gal de her dage. Jeg har det ikke godt med vores situation og det er virkelig svært ikke at bekymre sig. 
Jeg gør alt for ikke at tænke for meget over det og tænke over hvordan drengene vil tage det.
Men nogen gange kan jeg ikke styre det og jeg mærke sådan en mærkelig kold-varm fornemmelse sprede sig igennem hele kroppen. Starter i benene og løber hele vejen op til hovet, hvor jeg derefter bliver vildt svimmel, prikker for øjnene og kvalme.
Jeg ved godt det er en form for stress og panik anfald og jeg ved jeg skal prøve at slappe af og så må jeg barevente og se hvad der komme til at ske med vores situation, men det er altså nemmere sagt end gjort. 

Så det skal blive rigtig godt at komme lidt væk og lade op. Være sammen som familie og se vores venner. 
Veninde tid med Fru Jensen, er jeg sikker på virker på humøret.