onsdag den 1. januar 2014

2014 Nyt år, nye drømme, nye forventninger

Tænk så gik der et år mere. Nogen gange tænker jeg at det er mig der er ved at blive gammel, for hvor bliver den tid af. Kan slet ikke forstå at 2013 allerede er gået, at det snart er 6 år siden jeg flyttede fra Dk og det snart er 2 år siden jeg har haft dansk jord under fødderne.

Vi har nu været i Australien i halvandet år og jeg er efterhånden faldet godt til.
Australien eller det er jo nok mere Perth bliver jeg aldrig forelsket i, som jeg var det i Dubai. Hvis der kommer et andet tilbud et andet sted i verden ville jeg ikke være specielt ked af at skulle sige farvel, men på den anden side har vi også fået et godt liv her. Drengene er glade og vi har fået nogen rigtig gode venner, så jeg ved også at en afsked altid vil være svær. Det der med at starte forfra kræver kræfter og overskud og det er ikke det man har mest af når man står i et nyt land, ny kultur, nye mennesker og en ny hverdag. 
Som tingene ser ud lige nu bliver vi her hele 2014 og det er nu rart at vi har en lille smule ro omkring det. Når det nu er sagt kan vi jo aldrig vide og ved også godt det hele kan ændre sig imorgen, men jeg tror på vi skal være her 2014 og så må vi se hvad tiden bringer. Håber på lidt nyheder når vi kommer ind i Marst/April.

Bastian og jeg snakker ofte om hvad vi godt kunne tænke os i fremtiden og hvad vi forventer af det næste år, muligvis fordi vi aldrig ved hvad imorgen eller næste uge byder på. Vi skal altid være omstillings parate og flexible.
Bastian rejser meget og det bliver nok ikke bedre i 2014. Jeg er så vant til at være alene, at jeg ikke tænker så meget over det mere. Bastian er væk hver eneste dag i 12 timer og rejser ca. 40% af året, hvilket ofte er weekenderne. Det er okay, men man bliver træt og brugt af at være så meget alene og være så meget på i forhold til drengen.
Jeg kan aldrig vide hvornår Bastian rejser eller hvornår han kommer hjem igen. Ofte får jeg det at vide en 4-5 dage før han tager afsted og det gør det lidt svært at planlægge særlig meget.
Vi har aftalt at i 2014 skal vi  bruge mere tid som familie og tage på små ture og få set WA, derud over planlægger vi en lille tur til Bali igen. Vi var så begejstret for Bali da vi var der i maj sidste år. Nemt og lækkert og så tager det jo ikke andet end  3 1/2 times flyvning.
Problemet er bare det der med at planlægge det, det kan ikke rigtig lade sig gøre eller det vil sige vi kan jo godt planlægge det, men kan først bestille i sidste øjeblik, så vi er sikre på at Bastian kan komme med. Det er lidt træls til tider og prisen bliver jo også lidt en anden, men det er den mindste bekymring.

1. Så mere tid sammen og små ferier, som familien når vi er samlet, er første punkt på nytårs forsættet.

2. I 2014 vil jeg prøve at planlægge min tid bedre, så jeg kan få lidt mere tid til  mig selv og mine kreative ting. Prøve at få slappet af og nyde at drengene er blevet større.

3. Vi vil prøve at blive bedre til at leve livet og nyde det vi har. Ikke at vi ikke nyder livet, men som nævnt tidlige kræver det rigtig mange kræfter at starte forfra i et nyt land. Nu er vi faldet til og har fået nogle rigtig gode venner, så er det bare med at nyde de muligheder vi har og dette anderledes liv vi lever og få det hele med.

4. Vi har besluttet at hvis Bastian får tilbudt mere arb. i AU bliver vi her. Ja, det lyder måske mærkeligt at jeg frivilligt vælger at bliver her, når jeg ikke er så glad for det. 
Jeg har jo ikke et dårligt liv her. Det er bare langt væk og jeg synes ikke det er særlig spændene hvis jeg skal sammenligne det med Dubai og det er jo det jeg har at sammenligne med.
Men når det nu er sagt har vi et "nemt" liv her. Økonomisk kan det give os nogle rigtig gode muligheder i fremtiden. Rent arb. mæssigt er det her der er arbejde at få for den branche Bastian er i, det er nu det boomer i WA, så det er her pengene er. Plus de steder der ellers er at få arbejde er slet ikke en mulighed for os som familie (syd amerika og vest africa og andre festlige lande som dem, hvor det simpelthen er for usikkert).
Plus jeg ikke har lyst til at starte forfra igen. Jeg nyder at drengene er faldet til og vi har en mere rolig og stabil  hverdag og det har jeg ikke lyst til at give op lige nu. Vi har vores venner og Aussie Familie og mange andre ting der efterhånden binder os til Perth.
Så hvis mulighden er der, så bliver vi her nogen år endnu.

Det var lidt af det vi tænker at 2014 skal bruges på og det vi forventer af det nye år. Lægger i også planer for det nye år!!??

God nytår til alle hvor end i befinder jer i verden

2 kommentarer:

  1. Jeg håber med for dig og jer. Og at vi ses live i 2014 og ikke kun skype ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh… ja, det ville være dejligt ❤️

      Slet