tirsdag den 17. december 2013

3 uger!!! Endelig er de gået!!!

Som jeg forudså kom Bastian ikke hjem til tiden. Han skulle være kommet hjem i fredags, men ringede onsdag og sagde at det nok ikke helt kunne lade sig gøre. Nu sidder han i flyet og er på vej hjem og den er jeg helt sikker på denne gang. Så omkring ved en 1-2 tiden i nat håber jeg på han træder ind af døren. Jubiiii….

Sommeren er rigtig kommet i gang her i Aussie-land og hele weekenden har vi haft et par og 40 grader i løbet af dagen. Så allerede ved en 8-tiden om morgen, siger temperaturen 30 grader. Så for første gang i nat har jeg haft tændt for airconnen, men bare på 24 grader. Jeg er jo ret vild med varmen, så den genere ikke mig ;O)

Lørdag var vi til julefest i day care, altså den der julestemning er virkelig svær at finde når man render rundt med bare skuldre og sandaler, det passer ligesom ikke rigtig sammen. Nå, men sådan er det. Nu er det snart ferie og det betyder familie tid.
Min far kommer i morgen aften, han har lige været et smut i Sydney før han kommer her til Perth. Glæder mig som et lille barn. Har ikke set min far et helt år. Altså andet end på skype, men det tæller altså ikke helt.
Puha… det har været svært og det er netop en af de ting jeg har meget svært ved at vende mig til i forhold til at være expat. Denne her afstand er bare alt for stor, tænker det bliver nemmere når drengene er større. Så tænker jeg at jeg kan rejse med dem alene, men det er altså ikke noget jeg har lyst til lige nu, i hvert fald ikke helt til DK. Hvis det var en enkelt flyvning, ville jeg ikke tvivle, men 2 lange flyvninger på henholdvis 11 og 7-8 timer. Det er for langt alene med de 2 bøller.
Så må sige at jeg har drømt mig tilbage til Dubai mange gange de sidste par uger eller det har jeg nok gjort hele året, men det har været ekstra forstærket de sidste 3 uger.
Den der ensomhed æder mig op. Den første uge er okay, den næste halter og den 3 er slem. Ensomheden kommer som regel om aftenen. Jeg bliver trist og ked og vil bare hjem, men hjem for mig er Dubai og da det nok ikke er en mulighed, så bliver jeg bare endnu mere trist.

I dag har jeg lige haft en af de der dage man godt kunne tænke sig at rive ud af sin kalender.
Har prøvet at få gjort huset rent og har vasket, skuret og skrubbet det meste af dage og var en anelse sent på den. Så løb ud i bad og tænkte jeg kunne hente drengene bag efter. Da jeg træder ud af badet kan jeg se min tlf har ringet 2 gange, det er fra day care, prøver at ringe tilbage, men min tlf vil ikke som jeg. Pludselig banker det på døren og det er Alisha, vores Aussie venner hvis drenge går i samme day care. Hun kommer lige derfra og Tristan havde slået sin fod og de kunne ikke få fat på mig.
Totalt rundt på gulvet og af sted med håndklæde om håret og det hele. 
Tristan var okay, men ville ikke støtte på sin fod og har været pyller hele aftenen. Tror han er okay, bare overtræt og øm. Håber det går bedre i morgen og natten kommer til at forløbe okay. Hvis han altså bare ville lægge sig til at sove. Glad for Bastian kommer hjem i nat. Jeg er ved at være godt brugt, slidt og træt. 3 uger helt alene, det kan ikke anbefales. 

Sidste onsdag tog jeg lidt tid til mig selv. Så tog min bog og håndklæde under armen og gik til stranden.
Nød solens varme stråler og duften af frisk luft i hele 2 timer.
Nøj, det var dejligt og fortjent, synes jeg selv ;)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar