tirsdag den 17. december 2013

3 uger!!! Endelig er de gået!!!

Som jeg forudså kom Bastian ikke hjem til tiden. Han skulle være kommet hjem i fredags, men ringede onsdag og sagde at det nok ikke helt kunne lade sig gøre. Nu sidder han i flyet og er på vej hjem og den er jeg helt sikker på denne gang. Så omkring ved en 1-2 tiden i nat håber jeg på han træder ind af døren. Jubiiii….

Sommeren er rigtig kommet i gang her i Aussie-land og hele weekenden har vi haft et par og 40 grader i løbet af dagen. Så allerede ved en 8-tiden om morgen, siger temperaturen 30 grader. Så for første gang i nat har jeg haft tændt for airconnen, men bare på 24 grader. Jeg er jo ret vild med varmen, så den genere ikke mig ;O)

Lørdag var vi til julefest i day care, altså den der julestemning er virkelig svær at finde når man render rundt med bare skuldre og sandaler, det passer ligesom ikke rigtig sammen. Nå, men sådan er det. Nu er det snart ferie og det betyder familie tid.
Min far kommer i morgen aften, han har lige været et smut i Sydney før han kommer her til Perth. Glæder mig som et lille barn. Har ikke set min far et helt år. Altså andet end på skype, men det tæller altså ikke helt.
Puha… det har været svært og det er netop en af de ting jeg har meget svært ved at vende mig til i forhold til at være expat. Denne her afstand er bare alt for stor, tænker det bliver nemmere når drengene er større. Så tænker jeg at jeg kan rejse med dem alene, men det er altså ikke noget jeg har lyst til lige nu, i hvert fald ikke helt til DK. Hvis det var en enkelt flyvning, ville jeg ikke tvivle, men 2 lange flyvninger på henholdvis 11 og 7-8 timer. Det er for langt alene med de 2 bøller.
Så må sige at jeg har drømt mig tilbage til Dubai mange gange de sidste par uger eller det har jeg nok gjort hele året, men det har været ekstra forstærket de sidste 3 uger.
Den der ensomhed æder mig op. Den første uge er okay, den næste halter og den 3 er slem. Ensomheden kommer som regel om aftenen. Jeg bliver trist og ked og vil bare hjem, men hjem for mig er Dubai og da det nok ikke er en mulighed, så bliver jeg bare endnu mere trist.

I dag har jeg lige haft en af de der dage man godt kunne tænke sig at rive ud af sin kalender.
Har prøvet at få gjort huset rent og har vasket, skuret og skrubbet det meste af dage og var en anelse sent på den. Så løb ud i bad og tænkte jeg kunne hente drengene bag efter. Da jeg træder ud af badet kan jeg se min tlf har ringet 2 gange, det er fra day care, prøver at ringe tilbage, men min tlf vil ikke som jeg. Pludselig banker det på døren og det er Alisha, vores Aussie venner hvis drenge går i samme day care. Hun kommer lige derfra og Tristan havde slået sin fod og de kunne ikke få fat på mig.
Totalt rundt på gulvet og af sted med håndklæde om håret og det hele. 
Tristan var okay, men ville ikke støtte på sin fod og har været pyller hele aftenen. Tror han er okay, bare overtræt og øm. Håber det går bedre i morgen og natten kommer til at forløbe okay. Hvis han altså bare ville lægge sig til at sove. Glad for Bastian kommer hjem i nat. Jeg er ved at være godt brugt, slidt og træt. 3 uger helt alene, det kan ikke anbefales. 

Sidste onsdag tog jeg lidt tid til mig selv. Så tog min bog og håndklæde under armen og gik til stranden.
Nød solens varme stråler og duften af frisk luft i hele 2 timer.
Nøj, det var dejligt og fortjent, synes jeg selv ;)



torsdag den 5. december 2013

Julepynt og sygdom

Hvorfor er det altid sådan at når Bastian er ude og rejse, så er enten en eller begge drenge eller mig der bliver syge eller en af dem er ved at få tænder eller hvad der ellers kan være af festlige sager. 
Denne gang er det Tristan der har fået mave-influenza. Åhh… ja!!! Tror jeg har vasket omkring 6 maskiner om dagen og brugt 4 dåser desinficerende spray (glen 20). Søvn og overskud er ikke lige det jeg kan prale med. Nu krydser jeg fingre for at det er ovre inden weekenden og at Elliot ikke får det.

Har prøvet at komme lidt i julestemning med at pynte lidt op, men det har ikke været en helt nem opgave. Tristan vil nemlig kun sidde hos mig eller blive kørt rundt i klapvognen. 
Han har da sovet lidt, meget lidt i forhold til hvad han plejer og i forhold til at han er syg, men når han har sovet har jeg da prøvet at få julepyntet lidt.

1. december og så skulle der selvfølgelig rissen grød til ;)
Jeg bruger risotto ris og det fungere helt fint
Skålen er fra da min mor var barn, det er da lidt hyggeligt.
Egentlig ikke min stil, men der er minder og gemmer i den og det kan jeg li´ :)

Gran og mos er ikke rigtig noget jeg kan få fat på, men har samlet de her slags "kogler"
og så får de lige en omgang glitter 

Det var ikke kun "koglerne" der fik glitter, mine fingre kunne vist godt havde fået en plads i jule dekorationen 

Mit resultat
0g endnu et



Georg Jensen har også lige fået en tur

Jeg kan desværre ikke finde juletræslys nogen steder her i Aussie, så dem har min mor med til mig fra DK, når mine forældre kommer,
som jo er meget snart og det glæder vi os til :)

Nå, nu er den lille mand vågen igen og kl. er 23.30. Så der er udsigter til endnu en meget lang og vågen nat. Håber virkelig det her er overstået meget snart!!!


mandag den 2. december 2013

Julen og sommeren 2013 bliver skudt igang

Så er vi alene drengene og jeg. Bastian tog til Korea i torsdags og kommer hjem om nogen uger.
Lidt trist at det lige skulle være i julemåneden, men sådan er det.
Igår var det jo 1. december, hvilket betyder jul og den første sommerdag.
Her skød vi julen og sommeren igang med at være ude og fælde juletræ med vores Aussie familie. 
Rigtig hyggeligt, men den der julestemning er altså lidt svær at finde når solen skinner og alle render rundt i sommertøj, men sjovt er det ;)
Og så er det lige med at finde det træ man gerne vil ha, det var ikke en nem  opgave :)

Vi har fundet vores træ

Vi prøver lige og se om vi selv kan ;)

Ufff…. det er en svær  en!!!

Jaaa… det lykkes :)
Eller det vil sige vi fik hvis lidt hjælp af Shane
Shhhh…. ;)

Mens vi venter på at betale, bliver træet undersøgt

Vores juletræer kunne Familie Wilde ha i deres bil. 
Dejligt med hjælp
og se lige den udsigt man kommer i møde når man er på vej hjem.
Det her bor vi 1 km fra, det er da ikke dårligt, vel!!?? 

Og så kom træet hjem på terassen 

Og det blev pyntet

Nu vil jeg pynte resten af huset op og få gjort rent mend Basserne er i day care, for det var ikke helt den nemmeste opgave at pynte det træ med mine 2 hjælpere ;)