mandag den 16. september 2013

Expat livet, tiden og tanker

Tiden går og den går alt for stærkt. Synes slet ikke der er tid til at få et pusterum i ny og næ. Sådan er det og sådan vil det nok blive ved med at være så længe vi er her.
Min mand rejser meget, rigtig meget, ca. 2-3 gange om måneden. Jeg ved aldrig hvor lang tid han er væk eller det vil sige jeg får en dato og den bliver ofte ændret. Så jeg regner altid med at han er væk i en 9-dages tid og så kan jeg kun blive positivt overrasket hvis han kommer hjem før.
Det er hårdt at være så meget alene og jeg mister lidt energien. Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er nu sådan det engang er. Jeg bliver temmelig ensom, for hver aften når drengene er lagt sidder jeg jo bare der, helt for mig selv. Ingen at snakke med, ingen at dele dagen med!!!
Det tager lidt pusten fra mig til tider og derfor prøver jeg at lade lidt op med selvskab de dage drengene er i day care. Så jeg fylder mine dage op med skype og kaffe aftaler, så godt som det nu er muligt, men det dækker jo ikke savnet til min mand. Jeg har fået nogen rigtig søde veninder her, men det er jo stadig nye venskaber. Det tager tid at bygge et venskab op. Så ja den der ensomhed kan jeg vist lige så godt lære at omfavne, for min mands rejse aktiviteter, ser vist kun ud som om de bliver mere de næste par år. 
Der sker hele tiden ændringer på projektet og jeg skal hele tiden være parat til at skulle rive det hele op med rod for at rejse tja.... hvor end der nu er arbejde. Jeg er ikke særlig god til denne livsstil hvor man ikke har magten over sit eget liv. Jeg elsker at være ude, men det der projekt er ikke lige mig. Vi har en kontrakt på et år af gange og så ved vi aldrig rigtig om kontrakten bliver fornyet eller ej eller måske endda bliver brudt. Det ændre sig hver eneste dag og hver eneste dag får jeg nye informationer som jeg prøver at tage ind og vurdere hvordan det kommer til at påvirke os.
Det er hårdt at starte forfra i et nyt land og vil derfor gerne bliver her et par år endnu, af hensyn til drengene. Det var en hård flytning fra Dubai og hertil og det er faktisk først nu at Elliot er ved at være faldet helt på plads, så hvis vi skulle flytte nu, ville det være begge drenge der ville blive påvirket af det og det kan jeg slet ikke overskue. Det vil simpelthen være for hårdt. Så jeg krydser hvad jeg har og satser på et par år mere.
Jeg ved godt dette er meget af en gentagelse af hvad jeg skrev i mit sidste indlæg, men det fylder meget. Rigtig meget. Så det bliver nok ikke det sidste indlæg om mine frustationer. So sorry!!!

Har fået taget billeder af mine drenge, ikke helt meningen jeg skule ende op på dem, men Tristan var af en anden mening. 

Det her billedet er jeg vild med. Mine 2 basser - min Bølle og Bøf 


Min mor og bedste har været her i 2 uge, 2 uger der gik alt for stærkt. Min mindste mand fyldte 2 år og det skulle selvfølgelig fejres. Skulle også nå at få vist min Bedste lidt af Australien og vores hverdag og 1-2-3 så gik der lige 14 dage.
Så der har ikke været så meget tid til at være kreativ, i hvert fald ikke med syningen. Jeg hækler og det gør jeg rigtig meget, lige så snart jeg har 5 min.. Jeg er selvfølgelig igang med tja... nok ikke mindre end 12 projekter, typisk mig, men så kan jeg hækle lige det jeg nu er i humør til, det er da meget smart ikke!!?? :O)

Jeg er ikke den store strikker, det plejer jeg at overlade til min mor og hun havde også garn med til min seneste bestilling og jeg var så heldig at hun nået at få den færdig inden hun tog tilbage til DK igen.
Her er resultatet. Hver gang jeg har den på, er det næsten som en varm og kærlig krammer fra sin mor - i like 

Strikkeopskriften er herfra. Selvfølgelig havde jeg ændringer til den, det er det min mor elsker mig for, vælger jeg at tro :O)
Har allerede fundet næste strikke projekt til min mor, som er den her. Måske jeg snart skulle gå igang med at genopfriske mine strikkekunskaber så jeg selv kan strikke det jeg nu har behov for, men det er nu lidt hyggeligt at vide at det er min mor der har strikket det til mig.
Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg savner mine forældre 

Kufferten var fyldt med en masse andre gode ting. Danske blade og poletter. De skal nydes nogen af alle mine alene aftner :O)

Ja, boligliv er specilet et af de blade jeg virkelig savner og dem abonnere jeg på og får sendt hjem til mine forældre. Så en dejlig stak hver gang mine forældre er her. 

Det var lidt for denne gang. Jeg prøver at der ikke kommer til at gå lige så lang tid igen før næste indlæg, men lover ikke noget :O)

2 kommentarer:

  1. Gid jeg kunne hoppe på et fly og give en krammer, ligesom jeg drømte for nylig. Tænker på dig og savner jer. Kender det jo selv og det bare ikke så nemt som det ser ud til med andres øjne.

    Jeg har et forslag- Mor Anette laver for fremtiden to alting❤ fantastisk strik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og de er savnet Frøken - jeg håber måske på en krammer i det nye år ♥♥♥ :O)

      Jamen det er da et alletides forslag. Vil du eller skal jeg give det videre til Mor Anette :O)

      Slet