tirsdag den 17. december 2013

3 uger!!! Endelig er de gået!!!

Som jeg forudså kom Bastian ikke hjem til tiden. Han skulle være kommet hjem i fredags, men ringede onsdag og sagde at det nok ikke helt kunne lade sig gøre. Nu sidder han i flyet og er på vej hjem og den er jeg helt sikker på denne gang. Så omkring ved en 1-2 tiden i nat håber jeg på han træder ind af døren. Jubiiii….

Sommeren er rigtig kommet i gang her i Aussie-land og hele weekenden har vi haft et par og 40 grader i løbet af dagen. Så allerede ved en 8-tiden om morgen, siger temperaturen 30 grader. Så for første gang i nat har jeg haft tændt for airconnen, men bare på 24 grader. Jeg er jo ret vild med varmen, så den genere ikke mig ;O)

Lørdag var vi til julefest i day care, altså den der julestemning er virkelig svær at finde når man render rundt med bare skuldre og sandaler, det passer ligesom ikke rigtig sammen. Nå, men sådan er det. Nu er det snart ferie og det betyder familie tid.
Min far kommer i morgen aften, han har lige været et smut i Sydney før han kommer her til Perth. Glæder mig som et lille barn. Har ikke set min far et helt år. Altså andet end på skype, men det tæller altså ikke helt.
Puha… det har været svært og det er netop en af de ting jeg har meget svært ved at vende mig til i forhold til at være expat. Denne her afstand er bare alt for stor, tænker det bliver nemmere når drengene er større. Så tænker jeg at jeg kan rejse med dem alene, men det er altså ikke noget jeg har lyst til lige nu, i hvert fald ikke helt til DK. Hvis det var en enkelt flyvning, ville jeg ikke tvivle, men 2 lange flyvninger på henholdvis 11 og 7-8 timer. Det er for langt alene med de 2 bøller.
Så må sige at jeg har drømt mig tilbage til Dubai mange gange de sidste par uger eller det har jeg nok gjort hele året, men det har været ekstra forstærket de sidste 3 uger.
Den der ensomhed æder mig op. Den første uge er okay, den næste halter og den 3 er slem. Ensomheden kommer som regel om aftenen. Jeg bliver trist og ked og vil bare hjem, men hjem for mig er Dubai og da det nok ikke er en mulighed, så bliver jeg bare endnu mere trist.

I dag har jeg lige haft en af de der dage man godt kunne tænke sig at rive ud af sin kalender.
Har prøvet at få gjort huset rent og har vasket, skuret og skrubbet det meste af dage og var en anelse sent på den. Så løb ud i bad og tænkte jeg kunne hente drengene bag efter. Da jeg træder ud af badet kan jeg se min tlf har ringet 2 gange, det er fra day care, prøver at ringe tilbage, men min tlf vil ikke som jeg. Pludselig banker det på døren og det er Alisha, vores Aussie venner hvis drenge går i samme day care. Hun kommer lige derfra og Tristan havde slået sin fod og de kunne ikke få fat på mig.
Totalt rundt på gulvet og af sted med håndklæde om håret og det hele. 
Tristan var okay, men ville ikke støtte på sin fod og har været pyller hele aftenen. Tror han er okay, bare overtræt og øm. Håber det går bedre i morgen og natten kommer til at forløbe okay. Hvis han altså bare ville lægge sig til at sove. Glad for Bastian kommer hjem i nat. Jeg er ved at være godt brugt, slidt og træt. 3 uger helt alene, det kan ikke anbefales. 

Sidste onsdag tog jeg lidt tid til mig selv. Så tog min bog og håndklæde under armen og gik til stranden.
Nød solens varme stråler og duften af frisk luft i hele 2 timer.
Nøj, det var dejligt og fortjent, synes jeg selv ;)



torsdag den 5. december 2013

Julepynt og sygdom

Hvorfor er det altid sådan at når Bastian er ude og rejse, så er enten en eller begge drenge eller mig der bliver syge eller en af dem er ved at få tænder eller hvad der ellers kan være af festlige sager. 
Denne gang er det Tristan der har fået mave-influenza. Åhh… ja!!! Tror jeg har vasket omkring 6 maskiner om dagen og brugt 4 dåser desinficerende spray (glen 20). Søvn og overskud er ikke lige det jeg kan prale med. Nu krydser jeg fingre for at det er ovre inden weekenden og at Elliot ikke får det.

Har prøvet at komme lidt i julestemning med at pynte lidt op, men det har ikke været en helt nem opgave. Tristan vil nemlig kun sidde hos mig eller blive kørt rundt i klapvognen. 
Han har da sovet lidt, meget lidt i forhold til hvad han plejer og i forhold til at han er syg, men når han har sovet har jeg da prøvet at få julepyntet lidt.

1. december og så skulle der selvfølgelig rissen grød til ;)
Jeg bruger risotto ris og det fungere helt fint
Skålen er fra da min mor var barn, det er da lidt hyggeligt.
Egentlig ikke min stil, men der er minder og gemmer i den og det kan jeg li´ :)

Gran og mos er ikke rigtig noget jeg kan få fat på, men har samlet de her slags "kogler"
og så får de lige en omgang glitter 

Det var ikke kun "koglerne" der fik glitter, mine fingre kunne vist godt havde fået en plads i jule dekorationen 

Mit resultat
0g endnu et



Georg Jensen har også lige fået en tur

Jeg kan desværre ikke finde juletræslys nogen steder her i Aussie, så dem har min mor med til mig fra DK, når mine forældre kommer,
som jo er meget snart og det glæder vi os til :)

Nå, nu er den lille mand vågen igen og kl. er 23.30. Så der er udsigter til endnu en meget lang og vågen nat. Håber virkelig det her er overstået meget snart!!!


mandag den 2. december 2013

Julen og sommeren 2013 bliver skudt igang

Så er vi alene drengene og jeg. Bastian tog til Korea i torsdags og kommer hjem om nogen uger.
Lidt trist at det lige skulle være i julemåneden, men sådan er det.
Igår var det jo 1. december, hvilket betyder jul og den første sommerdag.
Her skød vi julen og sommeren igang med at være ude og fælde juletræ med vores Aussie familie. 
Rigtig hyggeligt, men den der julestemning er altså lidt svær at finde når solen skinner og alle render rundt i sommertøj, men sjovt er det ;)
Og så er det lige med at finde det træ man gerne vil ha, det var ikke en nem  opgave :)

Vi har fundet vores træ

Vi prøver lige og se om vi selv kan ;)

Ufff…. det er en svær  en!!!

Jaaa… det lykkes :)
Eller det vil sige vi fik hvis lidt hjælp af Shane
Shhhh…. ;)

Mens vi venter på at betale, bliver træet undersøgt

Vores juletræer kunne Familie Wilde ha i deres bil. 
Dejligt med hjælp
og se lige den udsigt man kommer i møde når man er på vej hjem.
Det her bor vi 1 km fra, det er da ikke dårligt, vel!!?? 

Og så kom træet hjem på terassen 

Og det blev pyntet

Nu vil jeg pynte resten af huset op og få gjort rent mend Basserne er i day care, for det var ikke helt den nemmeste opgave at pynte det træ med mine 2 hjælpere ;)


tirsdag den 26. november 2013

Den der tid....

Igen gik tiden og den gik igen virkelig alt for hurtigt. 
Bastian har til en forandring ikke været ude og rejse de sidste 3 uger. Det har været så rart at kunne være sammen som familie og har haft muligheden for at ha en stabil og "normal" hverdag.
Det hele bliver bare så meget nemmere og overskuet bliver også meget større. Så der har været tid til drengene og vi har haft nogen dejlige weekender med masser af hygge.
Men desværre kunne det ikke vare for evigt denne her "normale" hverdag. Bastian rejser på torsdag og er væk 2-3 uger. Ja, jeg ved det lyder lidt underligt at jeg ikke kan svare på hvor lang tid han er væk, men det kan jeg aldrig rigtig vide. Der sker meget ofte forsinkelser på det han laver. Så dem er jeg begyndt at lægge på med det samme. Han har nemlig altid en retur billet, men den bliver meget ofte lavet om. Så i stede for at blive sur og irriteret over han ikke kommer hjem til planlagt tid, ligger jeg altid lige nogen dage til. Så planlagt skal han være afsted i 17 dage og så har jeg lagt 4 dage ekstra til og så kommer vi jo op på 3 uger. 
Jeg synes det er lidt ærgerligt han skal være væk lige i december. Der er så mange ting han går glip og jeg hader at stå der til diverse arrangementer og mangle ham. Ikke fordi jeg ikke kan tingene selv, men vil jo gerne dele det med ham.
Så drengene og jeg skal ud og fælde juletræ i weekenden, sammen med vores Australske venner. Håber Shane vil hjælpe mig med at få fældet det træ og få det båret ind i huset ;O)
Så er der jule arrangement i Day care, som Bastian også går glip af. Ja, listen er lang og det er jo bare sådan det er.

Det der med at det er december lige om lidt og julen allerede her er begyndt, kan jeg slet ikke forholde mig til. Her har vi jo forår og det har været et dejligt varmt et af slagsen, med rigtig mange dage hvor vi har været i midten af 30 grader og opefter, den sidste uge har det dog været koldt og ligget på i midten af 20'erne. Så når vi kommer til december og julen, træder vi jo også ind i sommeren og det vil jo også sige nogen meget varmere dage. Jeg elsker varmen, men det er godt nok ikke det jeg forbinder med jul. Så den der julestemning er altså lidt svær at finde.

Sidste år var her 47 grader den 24. december og det er altså lidt varmt når man skal spise dansk julemad, men den del kan jeg altså ikke helt slippe. Ikke lige den dag ;O)

Det var lige en lille hurtig update herfra og igen håber jeg at jeg snart bliver bedre til at få skrevet lidt mere ;O)
Ha en dejlig dag derude. Her er dagen ved at være omme og jeg har lige lagt mine 2 Bøller i seng.
Er nemlig også alene her i aften, da min mand er til firma jule halløj.

torsdag den 31. oktober 2013

Bangkok, Halloween og garn

Ja, så gik tiden igen. Har vældig svært ved at følge med.
Det er ikke fordi der ikke sker noget, så det er nu ikke så mærkeligt at jeg ikke helt kan følge med.
Min svigermor har været her i 3 uger og i en af de uger hun var her, var jeg lige et smut i Bangkok. Et smut kan man nok ikke helt kalde det, var faktisk afsted i en hel uge. Mødte min veninde fra DK. Det var så hyggeligt. Total tøsetur, med afslapning, god mad, rigeligt kaffepauser og shopping.
Da svigermor tog hjem, tog Bastian en uge til Holland. Så fik jeg lige lidt alene tid med drengene. Bastian rejser faktisk ikke så meget for tiden eller det vil sige at han har ikke rejst efter han var i Holland og hvis jeg er rigtig heldig, er han hjemme hele november, men lad os nu se ;O)
Idag er det jo Halloween og jeg havde glemt alt om at Elliot skulle være klædt ud i Day care. Det kom jeg så først i tanke om kl. 17.05 igår og forretningerne lukker kl. 17.30. Så hurtigt ud af døren og i Spotlight. Fik fat i en pirat hat, en klap for øjet og sabel og resten måtte jeg selv sy.
Og her er resultatet og jeg må sige at jeg faktisk er ret godt tilfreds :O)

Har igen shoppet tøj til drengene. Ja, noget af det er alt for stor og nok også alt for varmt til nu. Vi er jo gået sommeren i møde og det er fantastik :O)
Her er det jeg har købt fra luckylittleme.dk
Dem kan jeg helt klart anbefale, de trækker momsen fra og jeg har aldrig haft problemer med dem. Altid hurtigt svar og sød service. Det er jo dejligt.

Venter stadig på min forsendelse fra Hoppeloppe.dk, hos dem har jeg bestilt sandaler og det er ved at være tiltrængt. Igår var vi oppe på omkring 36 grader. Dejligt :O)
Hoppeloppe.dk har jeg også købt fra et par gange og kan kun sige det samme. Trækker momsen fra og god service.

Jeg har fået mig en for form for job. Det vil sige der absolut ingen penge er i det, men jeg får følelsen af at jeg kan bruges til noget.
Min mor er manager for de 2 Stof2000 forretninger der ligger inde i byen på Frederiksborggade. 
Stof2000 har garn, hvilket jeg slet ikke var klar over, men det har de altså.
Jeg har så lige fået tilsendt en god portion garn og så er det meningen jeg skal hækle en masse til forretningen. 
Her er lidt af det jeg er igang med og lidt af det der er færdigt.
Toastbrød
Min egen opskrift
Hæklet i garnet Havana

Græskar
Opskriften er fra bogen: Hæklet frugt og grønt af Maja Hansen
Hæklet i garnet Havana

Drenge-baby tæppe
Bliver hæklet i dobbeltgarn og på hækkelnål 5,5 i garnet Bonita


Pige-baby tæppe i oldemor firkanter
Hæklet i enkelt tråd på hækkelnål 3
Hækles i garnet Bonita

Dette er garnet og jeg må sige jeg er ret positivt overrasket,
 over hvor lækkert det er at arbejde med.

Lidt af de farver jeg har fået.
Det ser jo så fint ud når det ligger der på hylden og inspirerer :O)


mandag den 16. september 2013

Expat livet, tiden og tanker

Tiden går og den går alt for stærkt. Synes slet ikke der er tid til at få et pusterum i ny og næ. Sådan er det og sådan vil det nok blive ved med at være så længe vi er her.
Min mand rejser meget, rigtig meget, ca. 2-3 gange om måneden. Jeg ved aldrig hvor lang tid han er væk eller det vil sige jeg får en dato og den bliver ofte ændret. Så jeg regner altid med at han er væk i en 9-dages tid og så kan jeg kun blive positivt overrasket hvis han kommer hjem før.
Det er hårdt at være så meget alene og jeg mister lidt energien. Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er nu sådan det engang er. Jeg bliver temmelig ensom, for hver aften når drengene er lagt sidder jeg jo bare der, helt for mig selv. Ingen at snakke med, ingen at dele dagen med!!!
Det tager lidt pusten fra mig til tider og derfor prøver jeg at lade lidt op med selvskab de dage drengene er i day care. Så jeg fylder mine dage op med skype og kaffe aftaler, så godt som det nu er muligt, men det dækker jo ikke savnet til min mand. Jeg har fået nogen rigtig søde veninder her, men det er jo stadig nye venskaber. Det tager tid at bygge et venskab op. Så ja den der ensomhed kan jeg vist lige så godt lære at omfavne, for min mands rejse aktiviteter, ser vist kun ud som om de bliver mere de næste par år. 
Der sker hele tiden ændringer på projektet og jeg skal hele tiden være parat til at skulle rive det hele op med rod for at rejse tja.... hvor end der nu er arbejde. Jeg er ikke særlig god til denne livsstil hvor man ikke har magten over sit eget liv. Jeg elsker at være ude, men det der projekt er ikke lige mig. Vi har en kontrakt på et år af gange og så ved vi aldrig rigtig om kontrakten bliver fornyet eller ej eller måske endda bliver brudt. Det ændre sig hver eneste dag og hver eneste dag får jeg nye informationer som jeg prøver at tage ind og vurdere hvordan det kommer til at påvirke os.
Det er hårdt at starte forfra i et nyt land og vil derfor gerne bliver her et par år endnu, af hensyn til drengene. Det var en hård flytning fra Dubai og hertil og det er faktisk først nu at Elliot er ved at være faldet helt på plads, så hvis vi skulle flytte nu, ville det være begge drenge der ville blive påvirket af det og det kan jeg slet ikke overskue. Det vil simpelthen være for hårdt. Så jeg krydser hvad jeg har og satser på et par år mere.
Jeg ved godt dette er meget af en gentagelse af hvad jeg skrev i mit sidste indlæg, men det fylder meget. Rigtig meget. Så det bliver nok ikke det sidste indlæg om mine frustationer. So sorry!!!

Har fået taget billeder af mine drenge, ikke helt meningen jeg skule ende op på dem, men Tristan var af en anden mening. 

Det her billedet er jeg vild med. Mine 2 basser - min Bølle og Bøf 


Min mor og bedste har været her i 2 uge, 2 uger der gik alt for stærkt. Min mindste mand fyldte 2 år og det skulle selvfølgelig fejres. Skulle også nå at få vist min Bedste lidt af Australien og vores hverdag og 1-2-3 så gik der lige 14 dage.
Så der har ikke været så meget tid til at være kreativ, i hvert fald ikke med syningen. Jeg hækler og det gør jeg rigtig meget, lige så snart jeg har 5 min.. Jeg er selvfølgelig igang med tja... nok ikke mindre end 12 projekter, typisk mig, men så kan jeg hækle lige det jeg nu er i humør til, det er da meget smart ikke!!?? :O)

Jeg er ikke den store strikker, det plejer jeg at overlade til min mor og hun havde også garn med til min seneste bestilling og jeg var så heldig at hun nået at få den færdig inden hun tog tilbage til DK igen.
Her er resultatet. Hver gang jeg har den på, er det næsten som en varm og kærlig krammer fra sin mor - i like 

Strikkeopskriften er herfra. Selvfølgelig havde jeg ændringer til den, det er det min mor elsker mig for, vælger jeg at tro :O)
Har allerede fundet næste strikke projekt til min mor, som er den her. Måske jeg snart skulle gå igang med at genopfriske mine strikkekunskaber så jeg selv kan strikke det jeg nu har behov for, men det er nu lidt hyggeligt at vide at det er min mor der har strikket det til mig.
Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg savner mine forældre 

Kufferten var fyldt med en masse andre gode ting. Danske blade og poletter. De skal nydes nogen af alle mine alene aftner :O)

Ja, boligliv er specilet et af de blade jeg virkelig savner og dem abonnere jeg på og får sendt hjem til mine forældre. Så en dejlig stak hver gang mine forældre er her. 

Det var lidt for denne gang. Jeg prøver at der ikke kommer til at gå lige så lang tid igen før næste indlæg, men lover ikke noget :O)

søndag den 21. juli 2013

Et år er gået

Hold da op hvor tiden flyver afsted. Idag er det et år siden vi ankom til Australien og vi tog hul på et nyt kapitel i vores liv. 
Det har været et hårdt år med rigtig mange udfordringer. Jeg har grædt, råbt og gemt mig væk. Jeg har været frustreret og ked af det og tænkt rigtig mange gange at nu kan jeg ikke mere, men så sidder man her og er kommet igennem året og tænker at det lykkes. 
Jo, må nu stadig sige at jeg ikke synes det har været det vær altid. Jeg ville ikke til Australien, ikke så meget på grund af landet, det kendte jeg ikke noget til, men mere afstanden til DK og det er absolut ikke blevet bedre. Synes stadig det er meget langt væk og føler mig stadig meget ensom.
Vi har et godt liv og vi har fået nogen rigtig gode venner og en dejlig Aussie familie. Så er da efterhånden ved at være glad for at være her. Jeg nyder stadig vores expat liv og jeg nyder hver dag, at vi har muligheden for alle de her oplevelser, at vores drenge kommer til at vokse op med forskellige kulture og religioner og lære helt fra barnsben at skulle integrere sig og skulle tale andre sprog end dansk. Det tror jeg helt bestemt, er en stor gave senere i livet.
Men det har også sine omkostninger. Mange tror at det hele er så nemt og jeg er jo bare hjemmegående og har alverdens tid, men det er nu ikke sådan det helt forholder sig.
At skulle starte forfra i et nyt land med 2 små børn, er en meget stor udfordring og man har ingen ide om hvor træt man bliver.
Vi kom til Perth og ingen af os havde været her før. Vi kom en sen lørdag aften og mandag morgen startede Bastian arb. og var væk 11-12 timer hverdag. Så sad jeg der i en service apartment, som var noget så forfærdelig og kunne ikke komme nogen steder og måtte bare side og vente på Bastain kom hjem, med 2 skrigene børn. De kunne ikke forstå at de skulle være lukket inde der i så mange timer og de kedet sig. Når Bastian så kom hjem skulle vi ud og kigge på forskellige suburns for at finde ud af hvor vi gerne ville bo og det kan være lidt svært at se om områderne er noget, når det hele er mørkt. Så ligner det hele lidt hinanden. 
Vi besluttede os for at vi skulle bo nord for byen og udpegede os nogen områder. Så dukkede dette hus op og vi sendte ansøgningen afsted, selvom vi mente det var lidt dyrt for området, men vi var ved at være desperate. I ansøgningen skrev vi at vi gerne ville sætte lidt billeder og hylder op på væggen, men nej, det ville de ikke ha, så vores ansøgning blev afvist og vi måtte igen igang med at lede. Huset faldt så i pris og vi ringede og sagde at vi stadig gerne ville betale det samme, men så ville vi også ha lov til at sætte noget op på væggene. Vi hørte intet!!
Efter 3 uger i service apartmenten var jeg ved at være der og jeg kunne ikke mere. Så Bastain ringede til agenten og tilbød mere i leje og vi skulle ha lov til at sætte ting på væggene og så skulle vi ha besked samme dag og endelig lykkes det. Vi fik skrevet under på lejekontrakten og vores container var i havn og det hele begyndte at lysne. Men NEJ!!!! Flyttefirmaet klokkede i det eller det vil sige de lavede ingenting og havde vist lidt glemt at ordne vores papirer, så nu sad vores container fast i customs. Fantastisk!!! Det tog dem lige 10 dage ekstra at få styr på det og de ville selvfølgelig ikke indrømme at det var deres fejl. Vi fik vores ting og vi kunne begynde at flytte ind og hold nu op der var meget.
Vi havde stadig begge drenge hjemme, da vi ikke kunne finde et day care vi mente der var noget værd. 
Jeg fik selvfølgelig madforgiftning mit i indflytningen og 3 dage senere rejste Bastian til Barrow Island og var væk i 8 dage. Så der sad jeg, midt i flyttekaos, med 2 drenge og ingen bil og total afkræftet og stadig syg af madforgiftning. Jeg troede aldrig jeg skulle komme igennem den uge, men det lykkes jo.
De efterfølgene måneder rejste Bastian rigtig meget og da vi nåede november var jeg ved at give op. Så Bastian sendte mig en uge til Dubai. Hjem i sandkassen og hjem til vores gamle naboer. Jeg blev top forkælet og fik lidt energi og jeg tog hjem til mine drenge og kunne begynde og glæde mig til julen og at mine forældre skulle komme. Vi kom ind i det nye år og drengene startede nyt day care, som har været rigtig godt, men igen var det nye mennesker og et nyt sted de skulle tage stilling til og Elliot reageret temmelig voldsomt, med gråd og skrig hver eneste dag i de første 3 måneder. Det var hårdt at se sin dreng fortvivlet og ked af det. Nu går det fint og vi er rigtig glade for, at vi valgte at flytte dem, for det her sted er virkelig meget bedre. Så nu er vi endelig faldet til og har en rytme og hverdag. Bastain rejser stadig meget. Cirka 2 gange om måneden. Drengene og jeg har vores helt egen rytme når han er væk og det går rigtig godt. Selvfølgelig er man træt når man har været alene i 7-9 dage, men som sagt, så har vi vænnet os til det og så top hygger jeg bare med drengene og de bliver forkælet lige lidt ekstra :O)
Så ja, det har været et hårdt år, med rigtig mange udfordringe og et meget stort savn til venner og familie. Vi har ikke været i DK et år nu og kommer nok heller ikke til Dk det næste år og så må vi se hvad der sker efter det. 
Bastian er på projekt og har kontrakt for et år af gangen. Så vi kan ikke planlægge så langt frem. 
Tror gerne vi vil blive her nogen år endnu i forhold til drengene. Kan ikke overskue at rive alt op igen om et år, for at starte forfra i et nyt land. Jeg har virkelig nyt at vi de sidste par måneder er faldet til og vi har en rytme og hverdag, som er uden de store udsving. Så at prøve et par år uden de store udfordringe og bare at få lov til at nyde drengene ville virkelig være rart. Så det er det vi satset på lige nu, men vi kan jo aldrig vide os sikre. For er der ikke noget arb. at få, tja.... så er det jo bare viderer og hvor det så er, det har vi ingen ide om. Lad os håbe det er lidt tættere på DK :O)

Til jer der læser med og endte stå og er ved at flytte til udlandet eller godt kunne tænke jer det, skal i ikke lade jer afskrække af mit indlæg. 
Jeg elsker stadig mit expatliv og alle de muligheder og oplevelser man får med på sin vej, men det er bare ikke altid så lyserødt. Der er rigtig mange udfordringer, bekymringer og frustationer med i pakken.
Men når man endelig er på plads og har muligheden for at slappe lidt af, så er det fantastisk.
Hver eneste dag sætter jeg pris på det min mand gør for os og de muligheder han sørger for vi har. Jeg nyder jeg kan gå hjemme og få lov til at opleve drengene. Jeg nyder at have mine fridage med dem. Ja, hver torsdag har jeg Tristan hjemme og hver fredag har jeg Elliot hjemme. Så dejligt at få dem på alene hånd. 
Når vi har weekend skal vi ikke tænke på tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning osv., for alt det har jeg jo ordnet i løbet af ugen. Så når vi har weekend, har vi fri og så er det familien der er i fokus. Så nyder virkelig, at vi som familie har så meget tid sammmen, når Bastian endelig har fri.
Man bliver virkelig knyttet sammen som familie, vi har ikke andre end hinanden. Så alt bliver delt i familien og det gør jo at man virkelig får at meget tæt forhold og bliver meget stærke sammen. 
Så ville aldrig vælge om.
Hvis du sidder med en masse spørgsmål, så skriv endelig :O)

Ja, der var ikke meget kreativt i dette indlæg, det kommer forhåbentligt snart. Er i hvert fald kommet i gang med at sy. Det er bare lige det med tiden, den er der ikke helt nok af.Kender i det???  ;O)

onsdag den 26. juni 2013

Æble tipi med mål og lidt sy vejledning

Først vil jeg sige tak for alle jeres søde mails og beskeder og derefter stort undskyld til alle jer jeg lovede en DIY til min Tipi for MEGET lang tid siden.
Men nu har jeg fået taget mig samme og her er den.
Problemet var lige at jeg selvfølgelig havde fået smidt mine noter væk. Ikke fordi de gav den store forklaring, men målene var der jo.
Har prøvet at tage lidt mål. Alt er sådan på ca. mål, så du må nok selv også føle dig lidt frem :O)

Du skal bruge 6 stk. pinde. Mine er 180 cm lange og er firkantet, 1,5 cm tykke.
Hullet er boret 26 cm nede.
Bind pindene sammen. Jeg har bare brugt almindelig bomuldsgarn og lagt det dobbelt. Utrolig nok holder det fint. 
Så skal du bruge en masse meter stof. Har ikke helt tjek på hvor meget jeg har brugt, da jeg lavede lidt fejl undervejs og havde lidt tilbage også. Tor jeg har brugt 6 meter. Kommer selvfølgelig også an på breden af stoffet.
6 stk. pinde
Ca. målene
Du skal klippe 6 stykker i de samme mål

Når du ha klippet dine 6 stykker, syr du dem sammen. Sy dem sammen vrang mod vrang. For når du så syr banerne til pindene, gemmer du syninger inde i løbebanerne. Noget jeg først har tænkt over bagefter  ;O)
Når du så har syet de 6 stykker sammen, bukker du kanten ned foroven, ca. 2 cm bred.
Så skal du finde ud af i hvilken af stykkerne du vil lave din åbning. Klip op i midten af en af stykkerne. Jeg har lavet en åbning på 100 cm. Kom kantebånd i åbningen så den bliver lidt mere stiv. 
Når du har syet kantebånd på skal hullet foroven laves lidt mindre.
Så sy fra toppen af åbningen til toppen af tipien. 11 cm ind. Se billeder nedenfor.



 Nu er det tid til at sy banerne til de 6 pinde. Jeg har målt 5 cm fra kanten og ind. Så løbebanen bliver ca 4,5 cm 

Når banerne er syet, kan du lægge kanten op forneden. Så lukker du banerne, så pindene ikke suser igennem.
Jeg har lavet 2 knappehuller til bånd. De sidder ca. 55 cm oppe og lige ved siden af banerne.

Og TADA så skulle du meget gerne ha en Tipi, som ser nogenlunde sådan her ud :O)
Jeg har viklet en masse meter snor rundt i toppen. Snoren holder lidt på det, men er nu mere pynt :O)

mandag den 10. juni 2013

Ja, jeg er her stadig eller....

Tiden går og jeg får ikke rigtig skrevet så meget.
Det er ikke fordi jeg ikke laver noget kreativt og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget i det lille hus. Jeg har bare ikke helt overskuet og energien til at få skrevet og lagt billeder ud.

I maj måned har vi været en uge på Bali. Total afslapning og familie hygge. Så dejligt at være sammen som familie, det var også vores første ferie sammen som familie. Ja, jeg ved det lyder mærkeligt. Men sådan at flytte rundt hele tiden og nyt land osv. tager hårdt på familie livet. Drengene reagere på den hele tiden nye hverdag. Så ferie har der ikke været så meget tid til. Vi har selvfølgelig været i DK, men det kan man ikke altid betragte som ferie.

Så har jeg været på veninde tur i Singapore med Frøken Møller. Nøj, det var godt at se Frøken møller og den fine mave. Kan slet ikke overskue at jeg ikke ved hvornår jeg ser hende igen og jeg ikke ved hvornår jeg ser Fætter Disco, men sådan er det.
Vi havde i hvert fald en helt fantastisk weekend. Der gik lidt ged i det med ankomstiden, så Frøken møller kom lige en dag senere. Lidt surt når man nu ikke har så lang tid sammen, men så var det godt det var Singapore og det er så nemt at komme rundt og der er bestemt rigeligt at tage sig til. Jeg kede mig i hvert fald ikke :O)
Så nu vil jeg glæde mig til vores næste tur, hvornår det så end blir. Måske der går et par år... hvem ved!!??

Elliot er blevet 3 år og om et par måneder bliver Tristan 2 år. Kan slet ikke forstå hvor tiden bliver af.
Vi har også snart været her i Perth i 1 år, ja... faktisk om en måned. Vildt!!!
Jeg er stadig ikke super glad for at være her. Det er langt væk og føler stadig det er svært at få et netværk.
Jeg savner mine forældre og familie helt vildt og har meget svært ved at der går så lang tid imellem hvor vi ses.
Mine forældre var her til jul og så kommer min Bedste og Mor her til Tristans fødselsdag. Min Far kan desværre ikke komme pga. meget arb., så der går et helt år hvor jeg ikke ser ham. Det er vildt hårdt.
Jeg ved godt det er vores valg at være rejst ud af Dk. Jeg elsker også stadig mit liv som expat, men denne flytning har været hård og dette land har jeg aldrig rigtig forenet mig med. 
Jeg vil gerne bo i et land hvor det ikke koster 66.000 kr. for os 4 at komme hjem til jul og hvor det ikke tager 28 timer at komme til DK.
Da vi boede i Dubai var vi altid hjemme 2 gange om året og mine forældre kom og besøgte os 2 gange om året. Så der gik jo ikke andet end 2-3 måneder, så så jeg dem igen. 
Det her er bare ikke mig.
Så nu bider vi i det sure æble og får det bedste ud af vores tid her. Men til DK kommer vi nok ikke.
I hvert fald ikke før denne kontrakt er udløbet og det gør den føst om et år. Så må vi se hvad der sker.

Jeg håber jeg kan få lidt overskud til at få skrevet lidt mere og ligge lidt billeder ind af det jeg går og kreere, men jeg tror ikke jeg vil kaste mig ud i at love for meget.
Lige nu har jeg energi, men ved også at med tiden forsvinder den. 

Det var en lille opdatering herfra. Ikke en af de mest spændene, desværre!!

søndag den 10. marts 2013

Du er ikke inviteret RedBack spider!!!

Fy føj.... se hvad jeg fandt i drengenes sandkasse idag.

En RedBack spider 
http://en.wikipedia.org/wiki/Redback_spider

Det er vist rigtig godt at jeg er lidt af en hystade og tjekker alt drengenes legetøj udenfor, inden de får lov at lege.

Men endnu engang fy føj.... kryb er virkelig noget der kan freak me out.
Godt jeg fandt den inden drengene gjorde!!!!

lørdag den 9. marts 2013

Lidt opdatering

Ja, det er jo ikke ligefrem fordi det vælter ind med nye indlæg her på bloggen, men her i det lille hus er der rigeligt at se til og det vil så sige, at jeg ikke får syet så meget, faktisk slet ingen ting.

Drengene er startet i nyt Day care og det har været en lidt hård omgang for Elliot. Elliot har altid været rigtig god med nye mennesker og nye steder, men at skulle starte i endnu et nyt day care, kunne han slet ikke overskue. Så det var 2 dybt ulykkelige børn jeg afleveret hver eneste morgen i næsten en måned. Det var altså ikke det jeg drømte om, da jeg tænkte, at den her day care var meget bedre.
Nu går det heldigvis rigtig godt og begge drenge er glade for at være der, endelig!!
De er begge afsted 4 dage om ugen. Torsdag har jeg Tristan hjemme og fredag har jeg Elliot hjemme. Jeg nyder at have en dag alene med dem hver. Specielt Elliot, har jo ikke rigtig været alene med ham, siden Tristan kom til verden. 

Det ligger desværre også sådan at mit blodtryk er gået op. Nok på grund af at flytningen til Australien, ikke har været helt optimal. Drengene og jeg har lidt en del af de store omvæltning og at Bastian har rejs rigtig meget. Ja, han er ude og rejse igen igen og sådan bliver det nok de næste 3 måneder. Håber han kommer hjem onsdag, men jeg ved jo aldrig. Det er den hårde del af det. Jeg er en planlægger og her kan jeg ingenting planlægge. Fik at vide onsdag eftermiddag at han skulle afsted torsdag morgen og nok ville være væk en uge, men lad os nu se. Tror ikke på noget før han sidder i flyet på vej hjem til Perth.

Jeg savner stadig mit liv i Dubai og føler mig stadig ikke hjemme her i Australien. Jeg har ligesom forenet mig med tanken om at det kommer jeg nok aldrig til. Så hvis det kan lade sig gøre, så flytter vi fra Australien om halvandet år. Der er mange ting der skal hænge sammen, så lad os nu se hvad der sker. Planlægning kan jeg vist godt glemme alt om ;O)

Nå, men med hensyn til mit blodtryk, så prøver jeg at slappe af og bare få hverdagen til at fungere. 
Men jeg er jo ikke specielt god til at sidde stille og bare lave ingenting. Jeg keder mig ved at se fjernsyn og da jeg hurtigt får hovedpine på grund af blodtrykket, så kan jeg heller ikke læse i for lang tid af gangen. Så hækling er den helt store ting for mig for tiden og det passer jo også rigtig godt med tidspunktet. Vi er jo lige trådt ind i efteråret og vinteren lure rundt om hjørnet eller det vil sige om et par måneder. Mange siger at det ikke bliver koldt her, men tja... efter 4 år i mellem østen er man nok vant til en lidt anden varme og ellers er det bare mig. Hvilket der godt kan være en stor sandsynlighed for ;O)
Elsker varme og 47 grader er da en dejlig sommer :O)
Nå, men jeg hækler i hver fald på lige løs. Den helt store ting er infinity scarf/ halsrør. Jeg kan desværre ikke tage nogen billeder da min mand har snuppet kameraet med på tur :O/

Så har jeg fået en rigtig god veninde. Mødte Silje på legepladsen en dag hvor jeg både havde Elliot og Tristan med. Silje spurgte hvor i skandinavien vi var fra, hmmm.... er det så tydligt spurgte jeg. Hun smilede og sagde at mine drenge var for fine i trækkene til at komme herfra. Hun er fra Norge og hendes mand og 3 drenge lige kommet hertil for et par måneder side. De har boet her før, for ca 3 år siden, tror jeg nok det er. Deres plan er halvandet år her og så tilbage til Norge. Silje vil gerne hjem, men hendes mand vil gerne være ude. Så ja, det er jo altid lidt en svær balance at finde.
Jeg er i hvert fald rigtig glad for hende og det er lidt hjemmeligt. Hun ved hvad en dyne er og de køber også leverpostej. Så det er fint for mig ;O)
Ej, det er jo ikke fordi man skal have danske venner, men når savnet bliver for stort er det rart at havde nogen at dele det med og nu har jeg Silje og det er fantastisk.

Deres mindste dreng er 2 dage ældre end Tristan. Så hver torsdag mødes vi og får snakket og drukket en masse kaffe, mens drengene leger og så får man da også lige opdateret sit norske. Så det er veldig hyggeligt :O)

Det var en lille opdatering herfra. Nu vil jeg nyde stilheden så længe den vare. Tristan sover og Elliot ser Barney. Så nu må det vist være tid til en kop kaffe og lidt hækling :O)

Kan i alle ha en rigtig dejlig weekend 


mandag den 11. februar 2013

En tipi blev til et telt

For lidt tid siden viste jeg en tipi, som jeg havde lavet til Elliot og det var min mening at jeg ville ha lavet en magen til til Tristan, men jeg ændre mening og det blev til et telt i steden for :O)




torsdag den 17. januar 2013

Pif, paf og 2 stk. PUF!!!

Mens mine forældre har været her har jeg fået syet lidt. I hvert fald mere end hvad jeg har de sidste par måneder. Så har fået færdig gjort en del projekter på listen færdige, det er nu altid meget rart :O)
De her 2 styks puf har jeg ville lave i meget lang tid, men den der tid, har bare ikke været der.
Puderne er fyldt med krügers kugler og dem havde jeg købt i Dubai. Så i kan jo nok se det er et projekt der har været lang tid under vejs :O)
Nå, men nu er de færdige og er ret glad for resultatet. Stoffet er købt her i AU i Spotlight og jeg er ret vild med kombinationen af mine inderpuder til det sort/hvide skandinaviske look.
Jeg har lukket puderne i bunden med velcro, så det er nemt at tage af og vaske. Hvilket jeg nok skal havde gjort snart. Har nemlig fået lavet betrækket en lille smule for stort. Så satser på det kryber lidt, hvis jeg vaske og tørretumbler det :O)




søndag den 13. januar 2013

Et nyt år - nye planer!!!

Hold da op hvor tiden dog flyver afsted for mig. Her er rigeligt og se til og bestemt ikke så meget tid til mig.
Vi har brugt tiden på at komme på plads og så har Bastian været rigtig meget væk. Bare i november var han væk i 18 dage. 
Det er hårdt og være alene med drengene så meget, ikke fordi de ikke er nemme, men det er bare altid mig der er på og vi har jo ikke familie eller venner der kan komme og hjælpe til. Så det er mig som mor, der skal det hele. Heldigvis har min mand forståelse for at det kan være hårdt og gav mig en uges ferie helt for mig selv og gæt hvor jeg tog hen. DUBAI!!!!!! Det var fantastisk. Jeg boet hos vores gamle naboer. De er ca . mine forældres alder og jeg blev max forkælet. Så efter en uges afslapning, shopping og se vores meget savnet venner og liv i Dubai, var jeg fyldt op med energi og klar til at tage hjem til mine drenge.

Det er rigtig dejligt at ha en mand der har forståelse for at det at gå hjemme, ikke bare er en badeferie, hvor man sover længe og shopper, men faktisk er hårdt arbejde. 
Jeg nyder jeg kan gå hjemme med mine drenge og jeg nyder vi ikke skal have en stresset hverdag hvor vi alle skal op klokken kvart i kvalme og afsted til børnehave og arbejde og vores børn ikke er afsted hver dag fra kl. 7 om morgenen til kl. 17 om aftenen. Hver dag sætter jeg pris på at vi har så meget tid sammen som familien og jeg har den mulighed for at være så meget sammen med drengene, som jeg har. Når det nu er sagt kan det også være super hårdt ikke at have bedstemor og bedstefar lidt tættere på, aldrig lige at have 5 minutter til sig selv, men det er nu sådan vi engang har valgt at leve og så må man få det bedste ud af det og fokusere på alt det positive, for det er der heldigvis rigtig meget af.

Jeg er desværre stadig ikke rigtig faldet til her i Australien og har for første gang i mit expat liv virkelig svært ved at forene mig med, at det er her jeg skal være og savnet til DK er pludselig blevet meget stort. Tror det har noget med afstanden at gøre. Vi er ikke kun langt væk, men tidsmæssigt er vi 7 timer foran DK, hvilket gør det lidt mere besværligt at snakke med venner og familie i DK. Jeg føler mig meget glemt og samtidig har jeg ikke haft noget overskud til noget. Så det er en meget mærkelig blanding.
Så mit nytårs forsæt er at holde energien oppe. Få styr på tingene igen. Med planer og lister når man virkelig så meget mere, i hvert fald for mig. Så organisering er vist mit hoved emne for 2013.

Vi har haft en dejlig jul, selvom det altså ikke rigtig er jul, når det er 40 grader varmt. Mine forældre har været her i 3 uger, hen over jul og nytår og det har virkelig været dejligt. Når man har gæster bliver alt andet sat på stand by. Så denne uge har jeg prøvet at få styr på en masse ting som skal ordnes og på plads.
Det var svært at sige farvel til mine forældre og kan ikke helt overskue at vi ikke engang ved hvornår vi skal til DK endnu, det hjælper nok når flybilletten er bestilt og man har noget at se frem til.

Det nursery som jeg gerne ville havde haft drengene ind i fra starten, har endelig ringet og sagt at der var plads. Så det har jeg prøvet at få styr på og har kørt rundt med samtaler, papirer og opsigelse i den gamle nursery.
Det nye nursery er simpelthen fantastisk og glæder mig så meget til at de skal starte. 
Da alting bliver beregnet og betalt i uger, var der heldigvis kun 2 ugers opsigelse på det gamle nursery. Så mandag den 28. januar starter de 2 bøller i deres nye nursery Kids College.
Har en rigtig god mavefornemmelse for stedet og er helt sikker på at det bliver en succes. Begge drenge skal gå 4 dage om ugen. Så torsdag har jeg Tristan hjemme og fredag har jeg Elliot hjemme. Glæder mig så meget til at have lidt tid med Elliot. Bare ham og mig. Tror han vil nyde at det er ham der er i centrum hele dage og så må vi se om jeg kan finde ud af at Tristan skal være afsted i hele 4 dage. Puha.... det bliver hårdt. Synes jo stadig han er så lille, ved godt han er 17 måneder og det er meget almindeligt at de er i børnehave/vuggestue fuld tid, men det har jeg ikke været vant til og derfor bliver det noget helt nyt for mig. Nu får jeg 3 dage om ugen, hvor jeg er helt alene, kun mig. Det bliver godt nok underligt, kun at skulle tænke på hvad jeg har lyst til. Jeg kan sy, drikke kaffe, læse en bog helt i fred. Hmmmm.... mon jeg kan finde ud af det!!!! ;O)

Nå, men det var lige en lille opdatering herfra og så skal jeg nok tage mig sammen og få skrevet lidt mere. Nu burde jeg jo få tid nok :O)

Rigtig godt nytår til jer alle her fra Australien