mandag den 3. september 2012

Ud på vejen i den "forkerte" bane!!!!

Hold da op for en uge jeg har været igennem. Idag starter en ny og så kan man da kun håbe og tro på at denne bliver bedre :O)

Bastian var væk det meste af sidste uge. Tristan havde fødselsdag, ikke specielt nogen hyggelig oplevelse at fejre alene. Jeg var jo ligesom den eneste i huset der vidste hvad der skete. Blev også en lille smule trist på Tristan vegne. Kun Bastians halvsøster ringede og har selvfølgelig sendt gave for det gør hun altid, men hverken farmor eller nogen af de andre gav så megt som en lyd fra sig på svigerfamiliens side. Finder det meget mærkeligt at de bliver ved med at sige at vi skal være en familie og bliver ved med at lægge den over på os, når de gang på gang glemmer drengene. Hvad vil de ha vi skal sige til dem den dag de spørger hvorfor at der aldrig er gaver eller opkald fra dem. At alle de andre børnebørn bliver husket, men at de gang på gang bliver glemt. Ja, min svigerfamilie er sku et kapitel for sig og så er det jeg er glad for vi er så langt væk. Så kan de da ikke lige komme forbi. Ikke fordi jeg tror de ville gøre det i DK heller, men man kan da få en afstand til det hele og skal ikke tænke over jule- og påskefrokoster osv. Det er rart.

Nå, nok om min svigerfamilie. Som sagt er de et helt kapitel for sig og jeg kunne skriver side op og sider ned om dem og i ville alle tro at det var noget jeg fandt på, for man tænker at mennesker ikke kan være sådan, men jo det kan de!!!
I de her situationer sætter jeg ekstra stor pris på min egen lille familie, ja vi er ikke så mange, men det er heller ikke nødvendigt når den er så god som den er. Plus så er der jo ens dejlige veninder, som jeg også tæller for familie. Det er jo dem man selv har valgt. Savner jer allesammen hvor end i er i verden. Ja, har ikke mange rigtig tætte veninder, men dem jeg har betyder alverden for mig. De er desværre ikke alle bosat i Dk og derfor ser jeg dem ikke alle så ofte som jeg gerne vil. Så gud ske lov for skype. Det gør nu det hele meget nemmere at være langt væk. For langt væk er vi og kan godt mærke at denne flytning har været meget sværere end den til Dubai. 

Nå, men når vi engang er på plads og har en hverdag igen så glemmer man det jo nok og så skal jeg jo nok blive rigtig glad for at være her.

I weekenden har vi lejet bil til mig og det er godt nok en mærkelig fornemmelse at sætte sig ind i den "forkerte" side af bilen og køre i den "forkerte" side af vejen. Puha.... det har lige været en jeg skulle over, mærkeligt nok. Det generet mig aldrig at køre i Dubai og der køre de mega råddent. Men det her, det er sku lidt grænseoverskridende. Er hele tiden så bange for at jeg kommer til at køre i den forkerte side af vejen, stoler ikke helt på mig selv endnu. Med tiden bliver alt jo en vane, så mon ikke også det kommer :O)

Grunden til vi har lejet en bil til mig, er at Elliot er startet i nursery. Absolut ikke det vi gerne ville ha ham ind i, men alt er optaget og der er ikke mulighed for at få plads før til næste år, hvis vi er heldige. Så ud af de 3 hvor der var plads, er han nu startet i det bedste af dem.
Grunden til at jeg ikke holder ham hjemme er 1. så er jeg ved at få kuller. Jer der har 2 børn tæt på hinanden ved hvad jeg mener, man har aldrig 5 min. til sig selv og det er 2 babyer med hver deres behov, som er næsten umulige at dække, da de som regel altid vil det samme samtidig og ja, jeg har kun 2 arme og nej jeg har ikke en lynlås i ryggen så jeg kan dele mig!!! 2. grund er at Elliot keder sig helt vildt herhjemme. Hvergang han ser andre børn bliver han så glad og vil lege. Så han har virkelig brug for noget andet end bare at gå med mig og Tristan herhjemme. Så nu er han startet og er derfor også grunden til at jeg skal ud på vejen i den forkerte bane :O)


Nu når Elliot er startet i nursery, håber jeg så på at jeg kan få ordnet lidt ting herhjemme. Er ved at være godt træt af flytte rod og kasser og vil bare gerne ha en hverdag snart. Ved det tager tid og det der med at lære landet og kende er ikke helt så nemt med 2 små bøller. Så med Elliot afsted lidt timer hverdag, burde give mig lidt luft til at komme på plads.

Det er ikke meget tid jeg får sammen med min symaskine for tiden. Med de 2 drenge hjemme, tja... så kan det ikke rigtig lade sig gøre så tit.
I sidste uge om torsdagen planlagde jeg hele dage ud fra at jeg bare skulle nå at sy lidt når de sov lur og det lykkes. Alt var gjort klar og jeg satte mig ned foran min symaskine og og og og.... tror i så ikke møget var gået i stykker!!!!
Flyttefolkene har ikke pakket den ordenligt ind, så panelet hvor jeg vælger syninger var røget af og havde klisteret sig fast et helt andet sted og de små ledninger var revet i stykker. Kunne slet ikke overskue det og ringede grædende til min mand. Heldigvis forstår han mig og sagde blot: Så køber vi bare en ny. Du skal ikke vente på forsikringen. Det er der ikke tid til. Foran symaskinen er der du finder ro, så sådan en skal du bare ha nu. 

Så i weekenden var vi ude og købe en ny symaskine. Det er faktisk den samme som den jeg har, bare en nye model. Så det er så nemt at komme igang. Skal slet ikke til at læse om den og sætte mig ind i en helt masse ting.
Min gamle maskine får vi så repareret og kan tage den med til DK. Så kan jeg ha den i det sommerhus vi forhåbentlig køber :O)

Idag er der kun en uge til min fantastisk veninde fra Vietnam kommer. Nøj.... hvor jeg glæder mig. Savner mine veninder og familie for tiden. Så det bliver så godt!!!
Har heller ikke set Frøken Møller særlig meget det sidste år. Så hende sidst til jul hvor vi holdt barnedåb for Tristan, men før det er det alt for lang tid siden. Altså det vil sige at jeg ser hende jo gerne en eller flere gange om ugen på skype, men det er jo bare ikke helt det samme som at være i samme rum. Så det bliver rigtig rigtig godt. 

Jubiiii.... for der kun er en uge til :O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar