onsdag den 26. september 2012

♥ Kærlighed ♥

Ja, så røg jeg med på tegne feberen, som denne fantastisk pige er startet. Hun har nogle rigtig gode DIY. Så det er bare med at komme igang ;O)

Mandag aften begyndte Elliot at få feber og havde en dejlig hoste, så han måtte blive hjemme fra nursery igår og har også holdt ham hjemme idag, bare for en sikkerheds skyld. Ingen feber, men en smule pylder.Ja, det er jo den fantastisk "medalje" når de starter i nursery, tror det er 3. forkølelse på 3 uger :O/
Igår var jeg en smule træt, da nattesøvn ikke lige var det vi kunne prale med her i huset. Så da de 2 bøller endelig sov lur, satte jeg mig ind på mit værelse og lukkede døren til resten af huset, for wupti... så var alt rodet væk!!!! Kunne simpelthen ikke overskue 2 aktive timer i huset. Så ladet lidt op på batterierne med et par kopper kaffe, computeren og ja, så tegnede jeg :O)

Mit resultat :O)


En af de få billedet vægge vi har fået lavet. Mangler stadig noget i den sidste ramme.
Denne her væg er lidt særlig.
Hjertemaleriet er en bryllupsgave, fra nogen helt særlige mennesker.
Portrættet er min Far. 
Porcelæns platten er en Piet Hein med teksten: Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det. 
Den sidste lille ramme er et kærligheds brev skrevet for mange mange år siden af en fra min familie, mere præcis 1889. De forstod virkelig at formulere sig i kærlighedens tegn ;O)
Min tegning er også tegnet i kærlighedens tegn. Hvis i kigger efter, er det tegnet ud fra 4 cirkler. Så det er min lille familie.
Så dette er min kærlighedsvæg :O)


Idag har jeg kastet mig over Hama perlerne, så må vi se hvad det kan resultere i :O)

tirsdag den 25. september 2012

Endnu en sækkestol

For meget meget meget lang tid siden gik jeg igang med 2 stk. sækkestole til drengene. Inderpuderne fik jeg lavet vældig hurtigt, men så var det lige det der betræk ligesom lod sig tage lidt for lang tid og midt i mit projekt sækkestol, kom flytning Aussie og derfor kom jeg ikke rigtig videre.
Da jeg skulle pakke alle mine kasser ud med stof, garn osv., dukkede alle de der projekter frem, som aldrig er blevet færdige!!! Puha.... der er mange, men fordelen er jo så også, at meget af det er jo lavet og det er bare lige det sidst der skal laves og wupti.... så er man færdig og det var sådan denne sækkestol blev til!!! Nu mangler jeg bare den anden.... gad vide om den først bliver færdig næsten  gang vi skal flytte. For det satser jeg altså ikke på bliver lige foreløbig!!!

Nå, men her er projekt sækkestol:

Min tegning som min mand meget gerne ville tegne op i stor format. 
Ja, han er ingeniør  ;O)
Lidt hyggeligt han gider være med i mine krea-projekter :O)

Min kære mand tegner og regner!!!
Mine 2 tegninger der ligger oppe ved lommeregneren.
Jep, den anden sækkestol skal der være airplane på :O)

Bilen up close 

Og wupti.... så var der en sækkestol :O)

Bilen der er applikeret på, er lavet ud fra Holly's natdragter der enten er blevet for små eller for slidte.
Dejligt når man kan genbruge og ikke smide ud og så er det dansk. I love it!!!! :O)
Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg er ret vild med Holly's og Småfolk, så der kommer meget mere genbrug af bodyer og natdragter, for dem er der en del af med 2 stk. drenge ;O)

mandag den 24. september 2012

Farvel og snøft...

.... og forhåbentligt meget snart på gensyn.
Vi har haft gæste, vores første gæster her i Aussie og nøj, det har været fantastisk.
Nu er de desværre rejst tilbage til Vietnam og de er allerede meget savnet.
Det er den svære del af dette liv. Man savner sine venner og familie og når hverdagen er lidt hård ved en og man så mangler sine venner og familie, ja.... så er de meget langt væk. Den del tror jeg aldrig rigtig jeg vender mig til. Lige når man skifter land og alt er nyt og kan virke temmelig uoverskueligt, bliver savnet også større. Så om et lille halvt års tid ved jeg det hele bliver lidt nemmere og så har vi forhåbentlig også fået os et netværk her i Aussie, men savnet til venner og familie er der stadig.
Nå, men nu er Emma og Benny rejst hjem til Vietnam og her i huset er her alt for tomt. 
Det har været 14 fantastisk dage, med hygge og zoo turer i den helt store stil. Emma og Benny er ret glade for dyr og det må man jo sige passer ret godt sammen med vores 2 bøller. 
Desværre er der ikke nogen billeder, da mit hukommelseskort på kameraet desværre gik i stykke. Øv øv!!!
Håber Emma har lidt billeder fra Cavesham wildlife park som jeg kan få :O)

Kan i alle ha en dejlig dag 

Og til alle vores venner og familie rundt omkring i verden.
Vi savner jer og i er i vores tanker hver eneste dag.

fredag den 21. september 2012

En særlig dejlig dag

Igår havde jeg fødselsdag og det var bare en rigtig dejlig dag. Jeg går ikke specielt meget op i min egen fødselsdag og har ikke en masse forventning og krav til den, men dagen igår var bare helt perfekt.
Emma og Benny, vores venner som bor i Vietnam, er her på ferie og det har bare været så rart med selskab. Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg har haft en svær tid og har haft meget svært ved at falde til her i Aussie. Mit savn til familien og venner er meget stort og har haft mange tude ture, været trist og ked, frustreret og bare ikke sådan rigtig glad. Synes det har været svært at få det hele vendt rundt til noget positivt. Men det at Emma og Benny er her og jeg ikke føler mig så ensom, har virkelig gjort mirakler og dagen igår var bare perfekt.
Vågnede med fødselsdags sang og kys fra mine dejlige drenge. Min mand havde taget fri, hvilket er første gang, så havde ham hele dagen :O)
Elliot blev afleveret i nursery og så tog vi allesammen ud og spiste morgenmad. Derefter en lille tur ind til byen, hvor Emma og Benny viste os en forretning hvor man kan få alt det man mangler i supermarkederne og bare en masse andre lækre specialiteter. Emma og Benny var her i Januar på ferie, så de har lige lidt guldkorn til os, det er jo dejligt.

Derefter kørte vi til Fremantle og spise frokost og lulle lidt rundt og så kørte vi tilbage nordpå for at hente Elliot.
Aftensmaden spiste vi da drengene var lagt i seng, så vi rigtig kunne side og nyde maden og et glas vin og så kunne jeg få lov at åbne mine gave uden hjælp fra Bøllerne ;O)

Og se lige hvad jeg fik af dejlige gaver :O)

Dette maleri er malet efter mit ynglings billede af min lille familie. 
Glæder mig så meget til at få det op.
 Tusind tusind tak Emma, Benny, Tulle, MB og Benjamin 

Nøj, det der med mænd og værktøj, det er vist mig og syudstyr. 
Glæder mig så meget til at prøve den her af!!!
 Tusind tak Louise og Henrich 

 Denne her fra min dejlige mand 

Blomster fra mine dejlige forældre
 Savner jer 

Fik også en overlocker af mine drenge, den skal vi ud og hente i weekenden. Nøj, hvor jeg glæder mig :O)

♥ Så en rigtig dejlig dag og nogle rigtig fine gave 

onsdag den 19. september 2012

En af de der dage...

.... hvor alting bare går galt, går i stykker, falder sammen og man kommer til skade. Kender i dem!!!???
De sidste 2 dage har det gået rigtig godt med at få afleveret Elliot i nursery. Han siger selv farvel og slet ikke tid til at vinke til Tristan og jeg, men idag var han helt opløs og ville absolut ingen ting. Selv efter en halv time var det ikke blevet bedre. Så til sidst måtte jeg bare gå. ØV!!!! Hader det virkelig og vil meget hellere tage ham med hjem igen, men det går jo ikke rigtig. De andre gange har han kun været ked af det 5 min. efer jeg er gået og de lover at ringe hvis det ikke bliver bedre. Som regl når jeg kommer og henter ham har han haft en dejlig dag og der har ikke været noget andet. De er rigtig søde til at tage billeder og fortælle hvordan hans dag har været, så det er rigtig dejligt.
Da jeg kom hjem ville jeg prøve at gøre lidt rent og ja, det skulle åbentbart være lidt af et projekt i sig selv. Alle vores elektriske ting er der DK eller Dubai stik på. Det går ikke helt så godt sammen med de australske stik. Nå, men sætter støvsuger i adapter, som bliver sat i en forlængerledning så jeg kan komme helt ud i krogene og forlængerledningen kommer i en anden adapter og sat til i stikket i væggen. Tænder og ingenting sker der. Et eller andet sted på samlet båndet var der noget der ikke virkede og ja, det var en af adaptererne der havde en løs forbindelse. Ringede til min mand letter hys og brokket mig og for at forhører mig om hvor vores gafatape var. Ud i garagen og finde det og tape det hele sammen og endelig kunne jeg støvsuge!!!
Tristan ville meget gerne hjælpe og det måtte han selvfølgelig gerne, men i hans iver falder han over ledningen og banker hovedet ned i støvsugeren og videre ned i gulvet og får bidt sig godt og grundigt i overlæben. Så gråd, tårer, blod og snot blev vi så begge lige smurt ind i, men den lille mand overlevede.
Så blev det tid til at Tristan skulle ha en lille lur og jeg får lavet kaffe (efter at ha hældt en hel bøtte kaffe ud over hele gulvet) og får sat mig med min computer og vil uploade billeder fra vores weekend. Men nææææ nej!!!! Det skulle ikke lige være så nemt. Mit kamera bliver ved med at sige at der er fejl på hukommelses kortet. Så her sidder jeg og tør næsten ikke rykke mig ud af flækken i frygt for hvad resten af dagen har at byde på. Klokken er kun 12, så der er vist rigtig mange ting der kan gå galt endnu ;O)

Nå, men det jeg ville ha skrevet om og sat billeder op af, bliver jo så ikke helt det samme.
Fik nemlig en rigtig fin pakke i sidste uge. Har været på Etsy og købt eller det vil nok sige gået amok i indkøb af masking tape. Så nu bliver det brugt i store mængder og over det hele. Min mand mopper mig og siger at det ender med at hele huset er viklet ind i tape. He he he.... meget morsom er han!!!
Kan desværre kun vise jeg hvad jeg fik i pakke og ikke alle de fine ting jeg har fået lavet. Øv bøv!!!


torsdag den 13. september 2012

Hverdagen

Ja, her sker ikke så meget på bloggen, men i det lille hjem sker der rigtig meget. Vi har travlt MEGET travlt!!!
Vi er kommet på plads med alle møblerne og har fået pakket de fleste kasser ud. Så alt er ryddet op og sorteret. Nu mangler vi bare alle de små ting, der gør at det bliver et hjem eller det vil nok mere sige et hyggeligt hjem. Billeder, gardiner osv. gør en meget stor forskel.
Elliot startede i Nursery i sidste uge og det er faktisk gået rigtig godt, men han er jo også vant til at de tale engelsk og taler jo selv danglish. Så det har heldigvis hjulpet rigtig meget på det. Tror faktisk slet ikke han tænker over vi er i et nyt land, han tror bare vi er flyttet i new house og et nyt nursery og ellers er alt jo som det plejer for ham, næsten!!!
Nå, men det er i hvert fald gået rigtig godt. De første par dage var han ked af det når jeg afleveret ham, men de sagde det højst varet i 5 min. efter jeg var gået og så var der ikke noget resten af dagen. Så han har været der fra 9-11.30 i sidste uge, undtagen fredag da han havde fået fanget sig en dejlig forkølelse til sig og selvfølgelig også mente at Tristan skulle ha en tur af den. Så det har været 2 stk. pyller drenge i weekenden. 
Denne uge er gået meget bedre. Han bliver lige lidt trist når vi køre ind på parkering pladsen, men når jeg så spørger om han ikke skal ind og lege med de andre børn, så har han glemt alt om det. Vinker selv farvel til mig og siger Bey bey og løber afsted for at lege. Det er altså bare en fantastisk fornemmelse. Igår var han dog meget trist, men han var også træt, så det hænger jo nok sammen. Han virker glad for stedet, så det er det vigtigeste. Så nu er han der fra 9-14 og det går bare rigtig godt. 
Håber dog stadig at der bliver plads i det andet Nursery han er skrevet op til, men skal nok først regne med at det bliver til januar og så kan både Elliot og Tristan starte sammen. Så tror jeg nemlig både Tristan og jeg er klar til at han skal afsted. Ja, jeg ved godt at mange sikkert synes han er gammel før han kommer i nursery for første gang, men det er nu fordelen ved at leve som vi gør. Vi har muligheden for at vente og det nyder jeg. Der er ikke noget press fra andre end os selv og vi får virkelig lov til at nyde børnene. Det er virkelig en fantastisk gave og et privilege, jeg sætter meget stor pris på hver eneste dag.
I mandags kom min veninde Emma og imorgen kommer hendes mand Benny. Nøj, hvor jeg nyder hun er her. Det er simpelthen fantastisk med besøg og ha en at snakke med i løbet af dagen. Har haft lidt svært ved at finde mig til rette her i Aussie og har for første gang i mit expat liv følt mig lidt ensom. Så det at de allerede kommer nu, ja.... det kunne ikke ha været meget bedre. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre når hun tager afsted igen!!! Måske jeg skulle prøve at overtale hendes mand til at søge arb. i Aussie ;O)

Min nye ven Aussie credit kortet og jeg fik shoppet en del, da min mand var på projekt for et par uger siden. Hvad skal man ellers bruge de der lange aftner til ;O)
Fik købt en masse fint tøj og sengetøj til drengen. Har altid brugt House of kids. De sender alle steder til, trækker momsen fra og har bare en fantastsik service. Har prøvet et par enkelte gange at min pakke ikke er kommet frem og et enkelt opkald til dem og det bliver fikset, altid med et smil. Det er altså bare service. 

Nyder virkelig at man kan få dansk børnetøj lige meget hvor jeg er i verdenen.
Her er lidt af det jeg fik shoppet :O)

tirsdag den 4. september 2012

♥♥♥ Basse, Bølle og Bøf ♥♥♥

Det har været en hård tid at skulle starte helt forfra her i Aussie og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke vil anbefale andre det med så små børn. Hvis der kun var 1 ville det være en lille smule nemmere, men med 2 små børn tja.... så synes jeg godt nok ikke det har været helt optimalt. Nu må i skam ikke misforstå mig, jeg elsker expat livet og det at jeg har så meget tid sammen med mine drenge, men vi har ikke lige venner, bedsteforældre og familie i nærheden, som lige kan tage over et par timer. Det savner jeg, må jeg sige!!!

Når Bastian har fri, prøver vi at få ordnet lidt ting og de 2 "hjælper" er meget nysgerrige :O)
Når Bastian er hjemme prøver han at tage drengene så meget som muligt, så jeg kan få lidt tid for mig selv, sammen med symaskinen. Det er rigtig dejligt. Problemet er bare at jeg ikke kan lade være med at sidde og kigge på mine drenge der hygger sig. Mit sy værelse ligger lige op af stuen og der er franske glas døre, så kan se det meste af hvad der foregår. Her blev jeg fanget over de 3 basser der bygge reol. Elliot elsker at hjælpe Far og er blevet så god, at han ved hvad der skal bruges af værktøj, til de forskellige ting. Igår da Bastian skulle sætte gardinstænger op, kom Elliot selv med det meste af værktøjet. Synes det er lidt vildt at en dreng på 2 1/2 år har helt tjek på det. 

Nå, men tilbage til det der gjorde at jeg ikke fik syet :O)
Total flyttekaos - sådan ser her heldigvis ikke ud længere. 
Selvom vi stadig er lang fra på plads!!!!

Elliot har helt tjek på det ;O)


Ja, så er det jo nemt at holde styr på den lille mand.
Det  værste er at han syntes det var en fest.
Så Bastian mente ikke det var nogen sag at holde styr på de 2 bøller.
Hmmm.... tja.... måske han skulle prøve 1 dag eller 20 af mine ;O)

He he.... bøffen er fanget :O)

Ja, det var så simpelt som det her, der fik mig til at glemme alt om min symaskine :O)
Bliver helt varm om hjertet. 


♥♥♥ Det er mine 3 B'er - Basse, Bølle og Bøf ♥♥♥

mandag den 3. september 2012

Ud på vejen i den "forkerte" bane!!!!

Hold da op for en uge jeg har været igennem. Idag starter en ny og så kan man da kun håbe og tro på at denne bliver bedre :O)

Bastian var væk det meste af sidste uge. Tristan havde fødselsdag, ikke specielt nogen hyggelig oplevelse at fejre alene. Jeg var jo ligesom den eneste i huset der vidste hvad der skete. Blev også en lille smule trist på Tristan vegne. Kun Bastians halvsøster ringede og har selvfølgelig sendt gave for det gør hun altid, men hverken farmor eller nogen af de andre gav så megt som en lyd fra sig på svigerfamiliens side. Finder det meget mærkeligt at de bliver ved med at sige at vi skal være en familie og bliver ved med at lægge den over på os, når de gang på gang glemmer drengene. Hvad vil de ha vi skal sige til dem den dag de spørger hvorfor at der aldrig er gaver eller opkald fra dem. At alle de andre børnebørn bliver husket, men at de gang på gang bliver glemt. Ja, min svigerfamilie er sku et kapitel for sig og så er det jeg er glad for vi er så langt væk. Så kan de da ikke lige komme forbi. Ikke fordi jeg tror de ville gøre det i DK heller, men man kan da få en afstand til det hele og skal ikke tænke over jule- og påskefrokoster osv. Det er rart.

Nå, nok om min svigerfamilie. Som sagt er de et helt kapitel for sig og jeg kunne skriver side op og sider ned om dem og i ville alle tro at det var noget jeg fandt på, for man tænker at mennesker ikke kan være sådan, men jo det kan de!!!
I de her situationer sætter jeg ekstra stor pris på min egen lille familie, ja vi er ikke så mange, men det er heller ikke nødvendigt når den er så god som den er. Plus så er der jo ens dejlige veninder, som jeg også tæller for familie. Det er jo dem man selv har valgt. Savner jer allesammen hvor end i er i verden. Ja, har ikke mange rigtig tætte veninder, men dem jeg har betyder alverden for mig. De er desværre ikke alle bosat i Dk og derfor ser jeg dem ikke alle så ofte som jeg gerne vil. Så gud ske lov for skype. Det gør nu det hele meget nemmere at være langt væk. For langt væk er vi og kan godt mærke at denne flytning har været meget sværere end den til Dubai. 

Nå, men når vi engang er på plads og har en hverdag igen så glemmer man det jo nok og så skal jeg jo nok blive rigtig glad for at være her.

I weekenden har vi lejet bil til mig og det er godt nok en mærkelig fornemmelse at sætte sig ind i den "forkerte" side af bilen og køre i den "forkerte" side af vejen. Puha.... det har lige været en jeg skulle over, mærkeligt nok. Det generet mig aldrig at køre i Dubai og der køre de mega råddent. Men det her, det er sku lidt grænseoverskridende. Er hele tiden så bange for at jeg kommer til at køre i den forkerte side af vejen, stoler ikke helt på mig selv endnu. Med tiden bliver alt jo en vane, så mon ikke også det kommer :O)

Grunden til vi har lejet en bil til mig, er at Elliot er startet i nursery. Absolut ikke det vi gerne ville ha ham ind i, men alt er optaget og der er ikke mulighed for at få plads før til næste år, hvis vi er heldige. Så ud af de 3 hvor der var plads, er han nu startet i det bedste af dem.
Grunden til at jeg ikke holder ham hjemme er 1. så er jeg ved at få kuller. Jer der har 2 børn tæt på hinanden ved hvad jeg mener, man har aldrig 5 min. til sig selv og det er 2 babyer med hver deres behov, som er næsten umulige at dække, da de som regel altid vil det samme samtidig og ja, jeg har kun 2 arme og nej jeg har ikke en lynlås i ryggen så jeg kan dele mig!!! 2. grund er at Elliot keder sig helt vildt herhjemme. Hvergang han ser andre børn bliver han så glad og vil lege. Så han har virkelig brug for noget andet end bare at gå med mig og Tristan herhjemme. Så nu er han startet og er derfor også grunden til at jeg skal ud på vejen i den forkerte bane :O)


Nu når Elliot er startet i nursery, håber jeg så på at jeg kan få ordnet lidt ting herhjemme. Er ved at være godt træt af flytte rod og kasser og vil bare gerne ha en hverdag snart. Ved det tager tid og det der med at lære landet og kende er ikke helt så nemt med 2 små bøller. Så med Elliot afsted lidt timer hverdag, burde give mig lidt luft til at komme på plads.

Det er ikke meget tid jeg får sammen med min symaskine for tiden. Med de 2 drenge hjemme, tja... så kan det ikke rigtig lade sig gøre så tit.
I sidste uge om torsdagen planlagde jeg hele dage ud fra at jeg bare skulle nå at sy lidt når de sov lur og det lykkes. Alt var gjort klar og jeg satte mig ned foran min symaskine og og og og.... tror i så ikke møget var gået i stykker!!!!
Flyttefolkene har ikke pakket den ordenligt ind, så panelet hvor jeg vælger syninger var røget af og havde klisteret sig fast et helt andet sted og de små ledninger var revet i stykker. Kunne slet ikke overskue det og ringede grædende til min mand. Heldigvis forstår han mig og sagde blot: Så køber vi bare en ny. Du skal ikke vente på forsikringen. Det er der ikke tid til. Foran symaskinen er der du finder ro, så sådan en skal du bare ha nu. 

Så i weekenden var vi ude og købe en ny symaskine. Det er faktisk den samme som den jeg har, bare en nye model. Så det er så nemt at komme igang. Skal slet ikke til at læse om den og sætte mig ind i en helt masse ting.
Min gamle maskine får vi så repareret og kan tage den med til DK. Så kan jeg ha den i det sommerhus vi forhåbentlig køber :O)

Idag er der kun en uge til min fantastisk veninde fra Vietnam kommer. Nøj.... hvor jeg glæder mig. Savner mine veninder og familie for tiden. Så det bliver så godt!!!
Har heller ikke set Frøken Møller særlig meget det sidste år. Så hende sidst til jul hvor vi holdt barnedåb for Tristan, men før det er det alt for lang tid siden. Altså det vil sige at jeg ser hende jo gerne en eller flere gange om ugen på skype, men det er jo bare ikke helt det samme som at være i samme rum. Så det bliver rigtig rigtig godt. 

Jubiiii.... for der kun er en uge til :O)