mandag den 27. august 2012

Fødselsdag

Idag blev denne lille lækre sag 1 år. Hold da op, hvor bliver tiden dog af.
Nå, men dagen er desværre ikke rigtig blevet fejret så meget som den skulle. Jeg er alene hjemme med drengene, Bastian er på projektet og jeg er alene hele ugen, så vi venter med at holde hans fødselsdag til når Bastian kommer hjem.
Lidt en trist fornemmelse ikke at holde det på dagen, men også lidt trist og sidder med de 2 drenge og holde fødselsdag. 
Nå, men dagen har jo stadig været hyggelig.
Tristan har taget lidt skridt uden støtte her og der, men idag tog han op til flere skridt uden støtte og flere gang, så nu er han helt bevist om det, så nu kan man da godt sige han selv kan gå, selvom det kun er et par skridt af gangen :O)

Vi står helt selv uden og holde :O)
Og ja pande har fået et par bum idag og er derfor lidt rød ;O)


lørdag den 25. august 2012

Flyttekaos

Så kom vores container endelig. Man må sige den lod vente på sig. Vi ankom til Australien lørdag den 21. juli og om mandage ankom vores container i havnen, men har opholdt sig hos customs i meget lang tid. Normalt tager det 5-10 arbejdsdage, men vores tog 18. Herligt herligt herligt!!!!
Onsdag den 15. august kom den så endelig og nøj det var dejligt at se lidt af sine ting igen. Ja, man får jo ikke pakket det hele ud i løbet af et par timer. Et helt hjem fylder lidt og i vores tilfælde fyldte det en 40 fods container.
Så hold da op der er meget. Flyttefolkene har ikke været den store hjælp. Det er 
 flyttefirma, men hold da op et kaos de har lavet. De har tømt alle flyttekasserne ud i en stor bunke. Lige fra legetøj, til sko, håndklæder og værktøj. De har ikke prøve på nogen måde bare at dele det lidt op. Så total spild af penge at betale for udpakning. Det kunne vi ha gjort meget bedre selv. Godt det ikke er os der selv betaler. De får ikke mange pæne ord med på vejen fra os når det evalueringskema kommer.
Torsdag fik jeg selvfølgelig madforgiftning og kunne absolut ikke holde noget mad i mig, fredag tog Bastian på arb og jeg var ved at dø, kunne ingeting og var fuldstændig afkræftet og kl.16.00 måtte jeg ringe til ham og sige at han måtte komme hjem. Der havde jeg ikke engang kræfter til at løfte Tristan. Det har været en slem omgang og først tirsdag kunne jeg begynde at spise igen, så energien har været i bund og det er begrænset hvor meget vi har nået her i huset.

Nu har vi boet i huset i lidt over en uge og der er stadig lang vej igen. Har efterhånden fået ryddet godt op i alle bunkerne, men mangler stadig alt det der skal sættes op på væggene. Regner med det hele nok tager et par måneder før vi er på plads. Glæder mig meget til den dag vi kan træde ind af døren og tænke nu er vi hjemme.

Idag er Bastian taget afsted op til øen. Det projekt han arbejder på ligger lidt over 1000 km nord for Perth. Normalt arbejder han inde i byen, men i ugen der kommer, kommer der et skib. Det skal han så op og kigge på. Super eller.... puha..... synes det er lidt af en led omgang. Drengene keder sig og Elliot trænger så meget til at komme ud og lege med andre børn. Jeg er træt efter madforgiftning og flytning og nyt land. Synes det har været en hård måned.
Igår var vi ude og kigge på nurseries. Dem der ikke havde venteliste, var forfærdelige og man ville ikke sende sin hund derind. Dem der har venteliste, har så også meget lange ventelister, et sted mellem 5-8 måneder, ved ikke helt hvad vi gør. Jeg er ved at blive desperat efter lidt luft, men kan vist lige så godt vende mig til det, for det ser vist ikke ud til det kommer til at ske lige foreløbig.

Heldigvis har jeg fået en rigtig dejlig nyhed idag. Min meget savnet veninde Emma som bor i vietnam og hendes mand Benny kommer til september. Nøj, det bliver så godt at se dem. Emma og jeg skyper meget og derfor en af dem jeg snakker mest med om dagligdagen, store og små ting, drømme og frustationer, men jeg har desværre ikke set hende så meget uden for skype. Så det bliver så godt. Glæder mig helt vildt og gør at de næste 7 dage som alenemor bliver lidt nemmere at komme igennem ;O)

Vores 40 fods container var blevet pakket om til 2 stk. 20 fods


Flyttekaos - nøj, hvor jeg hader det!!!!!

tirsdag den 14. august 2012

Our Aussie home :O)

Ja, tid til at skrive på bloggen er der ikke rigtig lige i øjeblikket, men en hurtig lille opdatering kan jeg da lige få tid til.
Vi fik taget afsked med Dubai, en svær afsked og absolut ikke særlig sjovt. Savner allerede Dubai, vores venner, DubaiFamilie, vores hjem og landet. Har haft 4 fantastiske år i Dubai og Dubai vil altid ha en helt speciel plads i mit hjerte. Håber nok i mit stille sind at vi en dag vender tilbage. At flytte til Australien var jo ikke helt mit valg, men da det ikke er mig der sørger for vi får mad på bordet rent penge mæssigt, tja.... så er der lidt omkostninger engang imellem som expat wife og det er at man "bare" skal følge med. Ikke altid så sjovt, men sådan er det.
Nu får vi jo også oplevet Australien og det skal nok blive rigtig godt.
Når vi er kommet igennem den svære del med at alting er nydt og vi ikke ved noget som helst, glæder jeg mig til at opleve landet.
Ja, alle jer der er expat, ved hvad jeg mener.
Det lyder meget eksotisk at bo ude i den store verden og jeg kan gå hjemme, men det er også hårdt. Vi har ingen familie eller venner til at hjælpe og bakke op, alt er nyt, lige fra mælk, smør og brød til hvor vi får et tlf. nr. osv., så ligeså spændene det er, ligeså svært er det også, vi har jo også en hverdag der skal fungere, regninger der skal betales og indkøb der skal ordnes.

Det er ikke fordi der er nogen der skal ha ondt af os, vi har selv valgt det og vi elsker det, men man får desværre en del kommetarer om at vi lever det nemme liv og vi ikke ved hvor hårdt et "rigtig" liv/hverdag er.
Håber ikke det kommer til at lyder som et surt opstød, men håber måske jeg kan få nogen til at forstå at det ikke altid er så lyserødt som nogen tror det er.

Vi har haft en lidt hård start, men nu har vi endelig fundet et rigtig fint hus og vores container kommer imorgen. Glæder mig så meget til at få et hjem igen.
At bo på den her måde - i en kuffert. I så lang tid, med 2 små børn er bare ikke optimalt, men nu er det gud ske lov snart overstået. Jubiiiiii....... :O)

Så fra imorgen starter vores nye liv rigtigt her i AU og jeg glæder mig til at komme igang.

Fra imorgen af har vi heller ikke noget internet og jeg ved desværre ikke hvornår vi får internet igen. Håber ikke der går for lang tid, man bliver hurtigt isoleret fra omverdenen.

Her er vores nye hus - helt nyt, vi er de første der bor i det :O)


Huset er dejlig stort og i en etage. Så dejligt at slippe for trapper.
Vi har 4 soveværelser, 1 office, 1 activityroom, my room, living, dining, kitchen, 2 badeværelser, bryggers, stor carport og en fantastisk stor overdækket terrasse
Nøj, hvor jeg glæder mig til imorgen :O)

Her er et enkelt billedet af huset indenfor og Tristan der nyder pladsen :O)