søndag den 3. juni 2012

Sygdom, tanker og broderi

Elliot har været hjemme det meste af sidste ugen med høj feber, undtagen torsdag. Så dejligt han lige kunne nå at komme på højkant til weekenden. Vores weekend er jo fredag og lørdag, fredag er den store bede dag for muslimerne, så her starter vores uge om søndagen.
Nå, men med 2 børn hjemme får man absolut ikke nået noget som helst. Så nu ligger alle mine lister og griner af mig og jeg er begyndt at få mega stress over at jeg snart rejser fra Dubai. 15 dage tilbage i sandkassen er jo ingenting.
Jeg skal virkelig prøve at passe på, mit blodtryk vil meget gerne stige og det er også gået temmelig meget op og ligger kun lige på grænsen til hvad lægerne kalder for højt blodtryk og tilbage på medicin listen.
Bliver vildt ked af det og frustreret over det, men desværre er der ikke så meget andet at gøre end at prøve så godt jeg nu kan og slappe af og ikke stress over det hele.

Synes ikke det er helt fair at jeg skal døje med det blodtryk, men sådan er det bare. Efter 2 meget svære graviditeter og en meget voldsom svangerskabs forgiftning med Elliot, er det her nu konsekvensen. Min læge har sagt ikke flere børn, det er simpelthen for farligt.
Så nu sidder jeg her med blodtryks apparat og skal resten af mit liv holde godt øje med det blodtryk. Har altid haft MEGET lavt blodtryk 63/94, så derfor mærker jeg det virkelig når det stiger og bliver virkelig dårlig. Hovedpine, svimmel, kvalme og åndenød, meget ubehageligt. Øv øv øv.....
Ja, så denne uge har gået med børnene og prøvet at få huset til at se bare nogenlunde ud, men har da også været så heldig at få begge børn til at sove samtidig, hvilket er lidt af en præstation når man er en voksen mod 2 bølle basser. Men det lykkes og jeg fik slappet lidt af med en kop kaffe, DR1 på computeren og lidt broderi.


Har set elefanterne mange steder her i blog-land, men har ikke helt sat mig ind i hvor de er fra.
Så jeg har selv været igang med at tegne mønster
:O)


Jeg har brugt DMC 100% cotten tråd og aida stof 14. Jeg har brugt tre tråde af gangen, da jeg godt kan lide det bliver lidt tæt.
Farverne:
Mørkegrøn nr. 700, lysegrøn nr. 703, mørkeblå nr. 803, mellemblå nr. 3765, lyseblå nr. 597, gul nr. 728 og brun nr. 898

 Det er godt nok mange år siden jeg sidst har broderet, men det gik faktisk utrolig let. 
Så nemt og afslappende og så blev jeg jo færdig på ingen tid :O)
Flere af de ting - Tak!!!

Nu mangler jeg bare at få broderet alt det rundt om med en cremefarvet tråd (men havde desværre kun en tråd jeg syntes der er lidt for hvid) klippet til og fundet lidt stof som jeg kan komme bag på og så skulle der være et styk suttesnor færdig :O)

6 kommentarer:

  1. Nej hvor fint! Flotte øllefanter. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :O)
      Men her i huset hedder de Elebant ;O)

      Slet
  2. Øv Louise med det blodtryk. Tænk at det kan komme af at være gravid - stakkels dig.

    Ellefanterne er så fine, har selv lavet et hav af dem. De er fra Theresa Jussings bog - Gavebogen, som er en skøn, skøn bog, du lige bør kigge I, når du kommer til Danmark (det er hende der er gift med Frank "Bonderøven", hvis du ved hvem det er :-)

    Har sendt dig en mail, vedr. sommerhuse.

    God bedring og pas på dig.

    Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din mail - der er et svar retur idag :O)

      Jep, jeg kender bonderøven og jeg elsker ham :O)
      Så den bog må jeg da bare eje.
      Ja, man kan jo se dr1 på nettet helt gratis og det er fantastisk. Så når jeg har et lille frirum er det så hyggeligt med en kop kaffe og bonderøven. Jeg elsker det :O)

      Kram

      Slet
  3. Sådan Tulle. Flot at du har fået begge bøller til at sove på samme tid, og samtidig taget dig tid til at slappe af med kaffe, DR1 og broderi. Hvor er det flot med elefanterne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tulle - har også fortalt mig selv mange gange at jeg bare kan noget helt specielt ;O)
      Glæder mig til snart at se dig <3
      Kram

      Slet