fredag den 1. juni 2012

Det første svære farvel

Puha... tiden går alt for stærkt og jeg når slet ikke alt det jeg gerne vil. Om 18 dage skal jeg sige farvel til Dubai, mit liv og hverdag og mit hjem. Om 18 dage skal jeg leve i en kuffert i gud ved hvor lang lang tid. Det er uoverskueligt!!! Hvad pakker man i en kuffert der skal holde et sted mellem 3-4 måneder. Hvad er det lige man får brug for og hvad er det jeg kommer ned til i Australien, mange ting køre rundt i mit hovedet og vælger for det meste bare at lade være at tænke for meget på det og lade min dag gå som den plejer. Men desværre rykker virkeligheden tættere på og afskeden med Dubai er svær.
Vores første svære farvel var i onsdags. Vores Dubai-Bedstemor tog afsted på sommerferie. Vores naboer betyder rigtig meget og er blevet en meget stor del af vores lille familie. Ranu som bliver kaldt Nanu arbejder tit hjemmefra og det vil sige at hun meget ofte er hjemme til min store fordel. Elliot elsker hende og stikker tit af ind til MY NANU!!! Nanu betyder sjovt nok bedste på bangladesh og det er der de oprindeligt er fra, men har boet det meste af deres liv i USA og det er det de kalder hjem.
Hver dag plejer Elliot at stikke af ind til Nanu og hvad de helt laver ved jeg ikke, men de hygger sig og jeg får lidt fred :O)
Mange rigtig hyggelige timer er brugt hos dem, de vil virkelig blive savnet.
Nå, men onsdag var det tid til at sige farvel til Nanu og det var en af de rigtig svære og er stadig meget svær. Mange tårer er trillet og der vil nok komme en del flere når vi sidder i Australien og der ikke lige er en Nanu inde ved siden af. 
Godt vi har skype!!! Og så satser jeg på vi kan komme et smut forbi Dubai på vores tur til eller fra DK.


♥♥♥ Nanu og Zia i vil blive savnet - rigtig meget!!! ♥♥♥

3 kommentarer:

  1. Åhh øv Louise, det er ikke nemt at tage afsked, men det at det er svært, betyder jo at man har holdt og holder rigtig meget af dem man siger farvel til og det er jo fantastisk og det bedste man kan tage med sig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Min mand siger også jeg skal lade være med at knytte mig sådan til mennesker - spild af tid med alle de tårer ;O)
      Ja, det er den svære del ad espat livet. Men det viser jo netop kun at trods meget forskellig kultur, alder og religion, så møder man mennesker over alt i verden man har en fælles forståelse med og det er dejligt og lærerigt og giver en masse gode oplevelser og minder <3

      Slet
  2. Puha Tulle ;O( Det lyder som et svært farvel. Men sådan er det når du og din skønne familie er som I er <3
    Så forelsker folk sig i jer!!
    En ringe trøst kan måske være at vi glæder os SÅ meget til I kommer til Danmark. <3

    SvarSlet