torsdag den 10. maj 2012

En stor beslutning

Min mand fik tilbudt nyt arbejde i januar måned, men det var ikke her i Dubai hvor vi bor, men i Australien. Min mand har arbejdet i Australien for en del år tilbage og er helt vild med landet, men jeg har hele tiden sagt at jeg syntes det var for langt væk.
Min mand blev nysgerrig og da det var et projekt han skulle arbejde på, vidste han også godt at pengene ville være gode, men det er jo ikke alt.
Han har fået tilbudt en pakke, som vi simpelthen ikke har kunne sige nej til. Så kan det godt være det er langt væk, men når det kan give så mange andre ting i den anden enden, tja.... så siger man jo ikke nej.

Det er med meget blandet følelser jeg skal sige farvel til Dubai. Dubai er og bliver mit første expat land og det har været en fantastisk oplevelse. Dubai har taget godt imod mig og jeg har haft nok de bedste oplevelser i livet her i Dubai. Begge vores børn er født her. 
Så det er med tårer i øjnene og et stik i hjertet at jeg skriver det her, men det er nu engang sådan det er. 
Om lidt over en måned rejser jeg på sommerferie til DK og så skal jeg ikke mere tilbage til Dubai, som har været mit hjem i næsten 4 år.Det bliver et svært farvel!!!
Det skal nok gå og jeg skal nok bliver glad for Australien, men lige nu kan jeg ikke helt se det der lys for enden af tunnelen. 
Jeg må ærligt indrømme at jeg også synes at en flytning med 2 små børn virker temmelig uoverskuelig. Først 2 måneder i DK og så starte et nyt liv op i Australien. Min mand vil jo tage på arb. og så kommer jeg til at sidde der med de 2 bølle-basser. Det skal nok gå, men jeg bliver nok lidt træt. 
Har jo prøvet det før at skulle starte et nyt liv op i et fremmed land, men denne gang er det bare noget helt andet. Har ikke kun mig selv at tænke på, men også mine drenge. 
Jeg ved jo at det tager tid og de første 6 måneder vil gå med bare at finde ud af de mest simple ting som indkøb, betale en tlf regning osv.
Det kan godt være at expat livet for det meste er fantastisk, men det er sku også mega hårdt. Vi har aldrig familie eller venner der lige kan komme forbi når det bliver hårdt eller man synes man er lidt udkørt. Det er altid os som forældre der skal være 100% på. Vi får aldrig en pause og har ikke muligheden for at koble fra i bare 5 min.
Det gør os til gengæld også stærk som familie, fordi vi ved vi kun har hinanden. Vi er så afhængige af hinanden og passer derfor også meget mere på det og sætter pris på det man har.


Ja, det var lidt nyheder herfra. Nu vil jeg gå igang med den helt store planlægning og den kan jeg heller ikke helt overskue. For kaos bliver det, lige meget hvor meget jeg planlægger, sådan er det!!!

Vi skal bo i Perth, WA

3 kommentarer:

  1. Hold da op Louise, det er da noget af en beslutning. Det bliver da vildt spændende og noget af en udfordring, men I har jo prøvet det før og ved en del om at starte op et nyt sted. Og nej det er helt sikkert ikke det sammen med to små børn, men det klare I uden tvivl.

    Glæder mig til at følge jeres nye tilværelse.

    Jeg har sendt dig en mail.

    Knus Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille
      Tusind tak for din mail - er igang med at svare og det bliver en af de rigtig lange tror jeg ;O)
      Prøvede at finde dig på skype, men der var et par stykker med samme navn. For så kunne vi lave en skype-kaffe-date!!??
      Er MEGA misundelig på at du er i Rom lige nu. Puha.... det gad jeg godt :O)
      Kram

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet