lørdag den 23. juli 2011

Fine nye bøger skal der da til engang imellem :O)

Sukkede lidt efter lidt nye bøger, men kunne ikke helt overskue turen til Dubai mall selv. Så mine kære mand og søn var så søde at tage med mig derind idag.
Der var virkelig gået sommerferie i den. Normalt plejer Dubai mall at være fyldt med mennesker en lørdag formiddag, men i dag kunne vi gå ganske stille og roligt rundt for os selv. Hvilket jo gjorde det til næsten en fornøjelse, at være i et mall ;O)
Nå, men målet med turen var lidt nye bøger, hækle bøger helt bestemt. I Dubai mall har de en kæmpe japansk forretning ved navn Kinokuniya og man må sige de har alt. 
Fandt da også en del bøger, men fik mig sorteret ned til 4. Synes selv det var rigtig flot, når man tænker de havde måske omkring 30 forskellige.
Det skal også lige siges at jeg har været inde og bestille danske hæklebøger, som min mor tager med ned til mig når hun kommer den 10. aug., men der er jo bare alt for lang tid til ;O)
Nå, men de 4 bøger jeg fik købt er virkelig helt igennem fantastisk. Nemme opskrifter og dejlig billeder. Så nu er det bare om at komme igang :O)


Mine fine nye bøger :O)
1. Crocheted - throws&wraps
2. The Crochet bible
3. Cute and easy crochet
4. Uncommon crochet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar