tirsdag den 22. november 2011

Lykke-Bojko baggy bukser

Så har jeg haft tid til at sy mine bukser. Elsker mine baggy bukser. Har efterhånden syet en del af de her baggy bukser. Startede med en helt almindelig løs buks, som jeg så har ændret på en del gange og er nu kommet frem til denne model, som er blevet favoritten.

De her sorte bukser er syet i tyndt crepe silke.
 Rigtig lækkert at ha på i varmen og så kan det vaskes i vaskemaskinen.
Dur ikke til tøj der skal renses.

Sorte bukser i Crepe silke

Bukser i satin-bomuld med blomster.

onsdag den 9. november 2011

Julepynt

Det var egentlig meningen at det selv tørrende ler skulle bruges til at lave aftryk af drengenes fødder og hænder, men så fik jeg lige lyst til at prøve at bruge småkage-formene til at lave lidt julepynt. Det var ikke specilet julet at stå og lege med ler i 38 graders varme, men er til gengæld rigtig tilfreds med resultatet :O)
Her er et lidt af det der er blevet færdigt. Ja, jeg er altså ikke til den almindelige traditionelle røde julefarve. Her i huser er julen grøn, lilla og nu også med lidt pink og turkis :O)


 Det fine julepynt i alle de fine farver



Julehjertet lidt tættere på 



tirsdag den 25. oktober 2011

Chai latte og hygge på sofaen

Mandag og onsdag er nogle lange dage. Vores ældste søn Elliot er kun i nursery 3 dage om ugen. Søndag, tirsdag og torsdag. Så mandag og onsdag er lidt nogen dage jeg bare skal komme igennem. Elliot har fundet ud af at når mor ammer, ja.... så kan man jo roligt splitte hjemmet ad uden der sker noget. Nok prøver mor at råbe ting til en, men he he.... hun kan ikke rejse sig ;O)
Puha.... hjemmet er ikke lige fra sin bedste side når vi kommer til eftermiddagen og jeg glæder mig til at min mand kommer hjem. 
I dag er der selvfølgelig møde hele dagen, som trækker ud til en meget lang forretningsmiddag for min mand, så det har været en hel dag alene med de 2 ,nok mest den store, banditter. Så nu er man da en smule træt.
Fordelen ved at have aftenen for sig selv, er at man kan få ordnet en masse ting. Så jeg har rigtig været i gang med at planlægge julen. Manglede dog lidt julestemning, så tænkte at jeg da lige måtte prøve at lave chai sirup til en chai latte. Duften af den krydret the minder da lidt om kulde og julen. Ja, her er vi stadig oppe på 35 grader i løbet af dagen og alt for mange sandstorme og det er altså ikke specielt jule agtigt :O/
Nå, men tilbage til chai siruppen. Jeg har en chai-the fra Chaya i DK og denne måtte da kunne bruges. 
Resultatet er faktisk rigtig godt, kunne måske godt havde været lidt stærkere og mindre sød, så det må jeg vist lige prøve mig frem til. Men det er da helt sikkert ikke sidste gang jeg skal lave chai sirup :O)
Så nu er der skruet ned for AirConnen og sat Sex and the city på dvd'en og så er der ellers dømt hygge på sofaen :O)


Chai Latte og Tristan der sover ved siden af mig på sofaen, det er da bare hygge :O)

Opskriften på Chai sirup:

50g chai te fra chaya
100g rørsukker
1l vand

Det hele op i en gryde og lad det koge en 10 min. tid. Si det og hæld det tilbage i gryden og lad det koge ind til ca. halvdelen eller mindre. I et stort cafe glas som jeg har på billedet er der ca. 3-4 cm chai sirup og resten er varmt skummet mælk.
Siruppen kan man hælde på en flaske og gemme på køl. Altid godt med en hurtig chai latte. Det siger man da ikke nej tak til :O)

mandag den 3. oktober 2011

Sækkestol med applikation

Ja, tid er ikke lige det jeg har haft mest af de sidste 6 uger. Så jeg undskylder meget for den meget kedelig blog det er blevet.
For snart 6 uger siden kom vores lille Tristan til verden. Den 27. august kl. 8.30 om morgenen.
Det har taget sin tid at komme sig over et kejsersnit denne gang, plus sygdom. Så det bliver nok ikke den store aktivitet i vil se her på bloggen det næste stykke tid, men jeg skal gøre mit bedste for ikke at blive helt væk.
Inden fødslen gik jeg igang med en sække stol med applikation af et meget stort træ. Det var lidt mere besværligt at ligge og rode rundt på gulvet med den store mave end jeg regnede med, så projektet måtte vente til Lillebror var kommet ud. 
Denne weekend havde jeg endelig lidt tid og overskud og stolen blev endelig færdig :O)

Det færdige resultat - meget tilfreds med mit træ :O)
Se hvor fint den passer ind i stuen
Lidt stor - men den kan da lige være der :O)
Allerede i brug og den er et hit når man skal se Mickey Mouse playhouse efter en hård dag i Nursery
Og så har man lige stjålet Lillebror's dyne, så er der dømt hygge :O)


tirsdag den 16. august 2011

Store indkøbsaften i Satwa

Kom selvfølgelig ikke i Satwa den aften hvor jeg ellers havde lovet mig selv at jeg skulle tage mig sammen. Typisk!!
Nå, men onsdag aften kom min mor og det har virkelig givet mig en masse energi, kan mærke en stor forskel på ikke at bære lige så meget rundt på Elliot som jeg plejer. Så i weekenden fik jeg taget mig sammen til at komme af sted og så havde jeg jo også min mor med, det var jo en del mere hyggeligt, end bare at tage af sted alene.
Fik en masse gode ting, men mangler stadig en del. Det er ikke helt så nemt at få de lidt mere tykke stoffer, som babyfløjl og jeans-stof. Hvilket var det jeg tog af sted efter.
Nå, men fik da lidt af det og så har de lovet at skaffe mere jeans-stof og ringe til mig, nu må vi se om det holder stik, tror ikke helt på det. Sådan er det jo at bo i Dubai.
ZIG ZAG båndet kostede absolut ikke særlig meget, hvilket også resulteret i at jeg ikke kunne bestemme og købte næste alle farverne.
Er da kommet i tanke om et par farver mere jeg godt kunne bruge, så det kommer lige på liste til når jeg skal af sted næste gang
:O)
Stoffet som tog mig temmelig lang tid at finde, men det lykkes :O)
Er selvfølgelig kommet i tanke om en masse andre ting jeg har glemt, så må vist af sted igen i weekenden, så jeg kan blive færdig med bare lidt af alle mine projekter, inden lillebror melder sin ankomst. Har vist list travlt efterhånden :O)

tirsdag den 9. august 2011

Alt for lidt tid og alt for mange idéer.....

Kender i det at man har alle de her projekter man gerne vil igang med og ens hoved er fyldt op med gode idéer og man er lige ved at spring, fordi man bare ikke kan finde tiden eller energien til dem!!!???
Sådan har jeg det i øjeblikket. Har en liste så lang så lang.... at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. 
Kan godt mærke graviditeten sætter sine begrænsninger. Føler mig som en dame på 80. Min ryg gør ondt, er træt og brokker mig over varmen og luftfugtigheden i et væk. Er faktisk begyndt at blive lidt træt af at høre på mine egne brokerier ;O)
Nå, men har de sidste aftner prøvet at tage mig sammen, til at tage til Satwa, et område hvor jeg kan købe stof, bånd, garn og så videre. Problemet er at det er udenfor og luftfugtigheden er så høj, så har ikke rigtig kunne tage mig sammen, men i aften skal det altså være. Nu må jeg virkelig give mig selv et los bag i :O)
Har for tiden kun et projekt igang, et tæppe til soveværelset og det er jo ikke helt nok. Har selvfølgelig også en masse syprojekter der bare ligger og kalder på mig, men dem tror jeg, at jeg må vente med til lillebror er kommet til og min ryg og krop igen kan ligge og rode rundt på gulvet :O)


Tæppet til soveværelset skal bestå af Mormor firkanterne, kan rigtig godt lide blandingen med det skandinaviske blandet med inderpuderne, som vi også har i soveværelset. Firkanterne bliver temmelig store. Så der skal faktisk kun 6 firkanter til i det hele, plus en meget bred kant. Det er i hvert fald hvad planen er indtil videre. Den kan jo hurtigt nå at blive ændret ;O)
Firkanten her er næsten færdig. Vil slutte af med 6 runder grå. Så i alt 30 runder bliver det til. 

søndag den 7. august 2011

Granny-stripes til Lillebror

Så blev tæppet til til Lillebror endelig færdigt eller det vil sige jeg faktisk blev færdig med det for en uge siden, har bare ikke helt haft tid til at tage billeder ;O)
Men fint er det blevet.
Har lavet en lille fejl, har fået hæklet den første række luftmaske lidt for stramt, så det er desværre blevet lidt smallere i den ene ende, men heldigvis ikke så meget. Det går nok ellers må jeg jo bare hækle et til :O)
Er stadig meget overrasket over hvor hurtigt det var at hækle.


Nå men her er det så :O)
Har bestilt en masse fint sengetøj i DK, som min mor har med i næste uge.
Tror det vil gå rigtig fint til Holly sengetøjet :O)

onsdag den 3. august 2011

Bryllupsdag


Skulle jo nok havde skrevet i går på selve dagen, men der var tiden vist ikke rigtig til det.
Startede dagen med et telefonopkald med en delivery og de skulle tjekke om det var den rigtig adresse, det var det og de ville være der inden for den næste halve time sagde de. Det tror man så aldrig på, men i går måtte jeg tage det hele i mig igen for det var de. Her er man så vant til, at hvis de siger de er der inden for en time, så ved man de måske komme den samme dag hvis man er heldig.
Så noget overrasket blev jeg, da det ringede på døren. Der stod der en man med en fin blomst og jeg skyndte mig og skrive under, så jeg i en fart kunne få læst korter. 
Blomsterne var fra min lillesøster og hendes forlovet, med lykønskninger om en god bryllupsdag. Puha.... den trak da vist lige lidt tårer. Bliver altid utrolig rørt over at blive husket, men lige i øjeblikket er det nok en smule ekstra slemt. Vi skal ikke hjem til Dk på sommerferie som vi plejer, da jeg er højgravid. Så sidder rimelig meget fast her i varmen, meget langt fra familie og venner. Så derfor fik dette kort nok lidt ekstra tårer med på farten. Men dejligt var det at blive husket 
Hele dagen modtog vi sms's og telefonopkald, så man må virkelig sige det har været en god dag. Tusind tak til alle jer der huskede os 

♥ Blomster fra 2 skønne mennesker 


Hvor er det egentlig lige de sidste 4 år er blevet af. Synes godt nok det går noget stærkt.
For snart 4 år siden blev min mand og jeg kæreste :O)
Og nu har vi boet i Dubai i snart 3 år, boet sammen 4 steder. Blevet gift både på rådhuset og i Kirken. Fået en dejlig søn og forventer lillebror melder sin ankomst i slutningen af denne måned. 

Det har været 4 år med mange udfordringer og mange fantastiske oplevelser. Det har virkelig bragt min mand og jeg meget tæt sammen og det har været de mest fantastiske 4 år i mit liv.
Vi lever livet og nyder det fuldt ud :O)

 En uforglemmelig dag - den 1. aug. 2009 

 Vores lille guldklump - Elliot 1 dag gammel  
24. marts 2010 kom han til verden - på min mors fødselsdag.
Tror ikke vi kunne havde givet en bedre gave :O)

torsdag den 28. juli 2011

Granny-stripes til Lillebror

Da jeg ikke var helt tilfreds med garnet som jeg havde købt til tæppet i stuen, havde jeg jo en alletiders undskyldning for at købe lidt nyt garn. Så denne gang blev det til en masse dejlige blå farver, i noget lækkert bomuldsgarn.
Der er desværre ikke det store udvalg af garn her i Dubai. Har i hvert fald ikke fundet det rigtige sted så ;O)
Nå, men blå farver havde de da. Ville nu gerne havde haft nogle brune og beige farver i også, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.
Min mand kom med på råd og han mente helt klart at det skulle være i striber og ikke firkanter. Så det fik han selvfølgelig lov til at bestemme. Så Granny-stripes til Lillebror it is!!!
Tæppet er jo super nemt at hækle, faktisk er selve tæppet allerede færdig. Tog mig ikke mere end 5-6 dage. Gik så igang med kanten, som jeg har forestillet mig skal være temmelig bred. Fik desværre hæklet for mange fastmasker ned langs med siden. Har ikke lige en opskrift jeg følger, andet end den der er i mit hoved :O)
Har måtte konstatere at det ikke blev pænt og 3 dages arbejde er blevet trævlet op. Lidt ærgerligt, men hellere at det kommer til at se ordentligt ud ellers ved jeg godt hvor det ender. Lige på hovet i skraldespanden. Nu er jeg så igang med kanten igen og den er vel færdig før weekenden er ovre.

De 4 farver
Efter 3 dage var halvdelen af tæppet allerede færdigt
Et lille smugkig  

lørdag den 23. juli 2011

Fine nye bøger skal der da til engang imellem :O)

Sukkede lidt efter lidt nye bøger, men kunne ikke helt overskue turen til Dubai mall selv. Så mine kære mand og søn var så søde at tage med mig derind idag.
Der var virkelig gået sommerferie i den. Normalt plejer Dubai mall at være fyldt med mennesker en lørdag formiddag, men i dag kunne vi gå ganske stille og roligt rundt for os selv. Hvilket jo gjorde det til næsten en fornøjelse, at være i et mall ;O)
Nå, men målet med turen var lidt nye bøger, hækle bøger helt bestemt. I Dubai mall har de en kæmpe japansk forretning ved navn Kinokuniya og man må sige de har alt. 
Fandt da også en del bøger, men fik mig sorteret ned til 4. Synes selv det var rigtig flot, når man tænker de havde måske omkring 30 forskellige.
Det skal også lige siges at jeg har været inde og bestille danske hæklebøger, som min mor tager med ned til mig når hun kommer den 10. aug., men der er jo bare alt for lang tid til ;O)
Nå, men de 4 bøger jeg fik købt er virkelig helt igennem fantastisk. Nemme opskrifter og dejlig billeder. Så nu er det bare om at komme igang :O)


Mine fine nye bøger :O)
1. Crocheted - throws&wraps
2. The Crochet bible
3. Cute and easy crochet
4. Uncommon crochet

tirsdag den 19. juli 2011

Oldemor firkanter med spragl - forsættelse fra igår


Nu har jeg fået taget lidt billeder af puderne og prøvet at lægge den hæklet oldemor firkant, som er færdig, op sammen med. Synes både puder og tæppe er rigtig lækkert, men bare hver for sig.
Tror stadig tæppet ryger op på gæsteværelset og så må man jo finde lidt puder der passer til. Altid godt med en undskyldning for at købe og sy nye puder. Man bliver jo aldrig træt af at indrette og købe fine ting til hjemmet, det gør jeg i hvert fald ikke :O)
Dette pudebetræk er helt klart min favorit
Lyserød i alle nuancere 
De lækre puder 
Alle puderne - elsker mixet mellem inderpuderne, libertypuden og de meget enkle silkepuder med broderet striber 
Synes selv det er et super mix af mellemøsten møder Skandinavien, så skal da helt klart finde noget nyt garn, der passer bedre til puderne.
Helt klart overbevis om at et oldemortæppe ville være perfekt til sofaen :O)
Men også overbevist om at farverne er helt skæve til puderne

mandag den 18. juli 2011

Oldemor firkanter med spragl :O)

Jeg elsker at hækle, har til gengæld absolut ingen tålmodighed med at strikke. Min lille bedste lærte mig, da jeg var ganske lille at hækle og det er noget der er holdt ved. Faktisk var det første jeg lærte at hækle oldemor firkanterne, så det er da lige præcis dem jeg skal i gang med nu.  
Kan desværre ikke komme hjem til DK på sommerferie, da jeg er højgravid, har termin i starten af september. Savner familien og gode venner i DK helt forfærdeligt. Så mens min bedste sidder hjemme i Dk og venter på jeg ringer og fortæller at hendes oldebarn nr. 2 er kommet til verden, vil jeg hækle løs på mine oldemor firkanter imens.
Så nu har jeg været på stor indkøb, har sikkert købt alt for meget garn i forhold til hvad jeg skal bruge, men så kommer jeg da ikke til at løbe tør. Har købt garn til at hækle et tæppe i oldemor firkanter ind til stuen, i nogle dejlig friske farver, som skulle passe til puderne. Men men men.... nu da jeg kom hjem med garnet og kom i gang med at hækle, synes jeg nu de er et nummer for friske i forhold til puderne. Synes stadig farverne er rigtig fine, men tror tæppet kommer ind på gæsteværelset, så kan det også blive frisket lidt op ;O)


Sidder og hækler et dejlig varmt tæppe i AC, mens solen steger ind gennem vinduet, virker lidt forkert :O)
Savner da slet ikke regnvejr og lidt blæst eller....



En firkant er allerede helt færdig, så mangler jeg kun 7 firkanter endnu og en god bred kant :O)
Så er vel færdig om en lille måneds tid, hvis jeg tager mig sammen....

torsdag den 7. juli 2011

Så skete det endelig....

Så skete det endelig, at jeg fik taget mig sammen, til at få oprette en blog. Det har vist også taget sin tid ;O)
Jeg er bosat i Dubai med min dejlige mand. Her har vi nydt livet i 3 år og regner med at gøre det en del år endnu.
Vi har fået en fantastisk søn Elliot (marts 2010) og lillebror forventer vi melder sin ankomst inden for de næste par måneder.
Jeg er så heldig at jeg kan nyde livet som hjemmegående og det har min symaskine hvis nydt rigtig godt af de sidste par år. Der er vist også et par veninder der sætter stor pris på det i DK :O)

Jeg elsker at blive inspireret af alle de forskellige kulturer, som er samlet her i Dubai og det har påvirket min stil, både med tøj og i hjemmet.
Jeg holder meget af de rene Skandinaviske linjer, hvor jeg så tilfører en masse pynt, små detaljer og  farver.

Graviditeten sætter desværre lidt sine begrænsning for syningen, ryggen synes ikke helt om at ligge nede på gulvet og klippe i stof, for lang tid af gangen, så har kastede mig over garnet for en tid.
Hækler på livet løst og det skal nok ende med en del tæpper inden lillebror når at melde sin ankomst :O)

Her på bloggen vil i kunne følge min hverdag og alle mine projekter og dem er der vist en del af :O)